KongligeBlindeintitutsHistorie

80 Den nævnte Sang, som blev sungen før Talen, lød saa­ ledes:

Nys vemodsfuldt vi sendte jo En Afskedshilsen til den Bo, Hvor før vi glade vare. Thi hver en Plet var Hjertet kær, Der Kjædens gode Aand var nær Os, lille blinde Skare.

Aldrig, Aldrig

Kan vi glemme. At der hjemme Kjærligheden Ledte os til Evigheden.

Mon Leddet nu i Kjæden brast, Som bandt til Hjerterne saa fast Os smaa med tilslørt Øje? Er Kjærligheden da udslukt, Der Porten efter os blev lukt? Nei! Herren i det Høje

Kjærligt, Kjærligt

Os indfatter Nu og atter I sin Kjæde Til hans Ære og vor Glæde.

Thi her, hvor Løvværks tætte Tag Sig hvælver nær ved Bølgeslag Mod Sjølunds skønne Strande, Ved Øresundets lille Bugt et Tilflugtssted, saa venligt smukt, For os lod Kjæden stande.

Velsign, Ja, sign, Gud, de Hænder,

Som os sender Hjemmets Gave Her i Danas skønnest Have.