KongligeBlindeintitutsHistorie

78 tænkningstid for at besvare, hvorvidt han kunde gjøre den til ham stillede Opfordring Fyldest. Bestyrelsen tog da den Bestemmelse, at Hr. Guldberg maatte være forberedt paa i Tidens Løb at fratræde Under­ visningen i almindelige Skolefag, hvorhos det ansaas for rigtigst, at han fritoges for de ovenfor omtalte tekniske Øvelser, for at der saavidt muligt kunde levnes ham Tid til Uddannelse i Haandværksfagene. Denne Episode fik dog ingen videre Følger. Hr. Guldberg beholdt sine Timer i Religion og andre Skolefag, og til Un­ dervisning i Haandværk vedblev man at benytte Haandværks- mestre. Derimod kom Hr. Guldbergs tekniske Begavelse Insti­ tuttet tilgode paa flere andre Maader, saaledes som det vil fremgaa af det Følgende. Han assisterede desuden ved Til­ synet og Kontrollen med Værkstedsdriften. Hvad Besørgelsen af den øvrige Skoleundervisning angaar, da overtog Forstanderen og Frk. Jacobsen nogle Timer, og i Stedet for, som først paatænkt, at antage Timelærere, be­ sluttede man efter mit Forslag at benytte de 2 blinde Lærere, Hr. J. Castenschiold og Hr. N. Madsen*), hvilken sidste havde været Repetent i det ældre Blindeinstitut. Professor Melchior overtog Stillingen som Læge ved Instituttet. Desuden antoges en Portner (C. Enevoldsen), som tillige var Bud, og hvis Hustru overtog Stillingen som Paa- klædningskone for de smaa Drenge og i Forening med sin Mand havde Tilsyn med Drengegarderoben. Endvidere an­ sattes en Husholderske (F ruM . Gether) og en Sygeplejerske. Tyendet bestod af nogle Piger og 1 Karl. Kassererforretningen overtoges af Medlem af Bestyrelsen, Etatsraad Brorson, og der antoges en Sekretær for Besty­ relsen. De to sidstnævnte Funktioner overtoges dog senere af Forstanderen, men uden Godtgjørelse.

*) Hans Portræt haves ikke.

Made with