KongligeBlindeintitutsHistorie

Blindesagens Barndom og tidligste Udvikling.

F ø r henimod Slutningen af det 18de Aarhundrede var der Intet gjort for Blindeopdragelsen, uden for saa vidt som en og anden Blind var bleven privat undervist i Hjemmet. Det hørte derfor til de store Sjældenheder, at en Blind indtog en Stilling i Samfundet eller gjorde sig bemærket ved Talent og Dygtighed, og naar Saadant en Gang indtraf, var del mere en Genstand for Beundring eller Forbavselse end Noget, der ledede Tanken og Interessen hen paa de Blindes Skæbne og Stilling i det Hele og Muligheden af at kunne gjøre Noget for dem. Oprettelsen af det første Blindeinstitut, nemlig det i Paris, ved Valentin Haiiy i 1784 var derfor en Erobring for Civilisationen, der lige saa meget vidnede om Mod og selvstændig Tænkning, som om menneskekærlig Interesse for Næsten. Om Maaden, hvorpaa Ideen til dette Kærlighedsværk op­ stod hos Haiiy, fortæller han selv i sit til Kongen af Frankrig dedicerede Skrift, „Essai sur l’éducation des aveugles“ (Pa­ ris 1786*), — i en dertil hørende historisk Oversigt ■— hvor*) Dette Skrift er trykt af Hauys blinde Elever, dels med Seendes

Tryk, dels med sortfarvet Relieftryk (som i Exemplarer til Seende lilev presset flad).