KongligeBlindeintitutsHistorie

59 Religionsundervisningen foreslaas overdragen til en yngre Gejstlig. Angaaende de fornødne Lærerkræfter og Fagenes For­ deling forbeholdes det senere at fremkomme med Forslag. Der foreslaas fastsat en Ferietid, i hvilken Børnene kunne komme hjem til Slægt og Venner. De Elever, som blive paa Anstalten, maa beskæftiges. Der bør gives bestemte Besøgsdage for Forældre og for Publikum. Der tænkes afholdt Koncerter paa Anstalten til Indtægt for et Understøttelsesfond, og der foreslaas tilstaaet Eleverne Procenter af deres Arbejde, som opbevares til deres Afgang. Det sidste Afsnit omhandler „Omsorg for Elevernes Fremtid Der fremhæves, at det for de mandlige Blindes Ved­ kommende gjælder om „at skænke dem Selvstændighed, uden derfor at slaa Haanden af dem“ , „at understøtte dem uden at forsørge dem“ . Dette Formaal vil kunne naas „ved Stiftelsen af et Understøttelsesfond for udtraadte Elever“ og „ved Oprettelsen af en Arbejdsanstalt for blinde Haand- værkere11. „Disse to Foranstaltninger vilde passende kunne supplere hinanden“ . Blandt de Stillinger, som foruden Haandværkernes antages at egne sig for Blinde hertillands, nævnes Lærervirksomhed ved en Pigeskole eller ved Blinde­ instituttet eller Voxnes Undervisning i Hovedregning, Mate­ matik og Musik, en Virksomhed som Klavérstemmer i en Provinsby eller som Organist, og desuden at spille til Dans. For de blinde Pigers Vedkommende anbefales Oprettel­ sen af et Hjem for blinde Piger til hvilket de kunne ty, som ikke have et godt Hjem at vende tilbage til, og som ikke kunne finde en Stilling som Lærerinder. Hvorledes de her udtalte Tanker senere dannede Grund­ laget for videregaaende Bestræbelser og modificeredes efter Forholdene, vil fremgaa af det Følgende.