KongligeBlindeintitutsHistorie

57 Den til Ministeriet afgivne Beretning indeholdt detail- lerede Oplysninger om de af mig besøgte Blindeinstitutter og om nogle andre, som jeg ikke havde besøgt, men dog maatte medtage, for at Skriftet kunde give en Skildring af Blindeopdragelsens daværende Standpunkt og historiske Ud­ vikling. Skriftet slutter med „en Række Forslag med Hensyn til det herværende Blindeinstituts Reorganisation“. Det første Afsnit omhandler engelske Blindeinstitutter, navnlig de af mig besøgte i London, Bristol, Liverpool og Manchester, det andet Institutterne i Glasgow og Edinburgh, som jeg ligeledes havde besøgt; det tredie meddeler en historisk Oversigt over Blindeinstitutterne i Storbrittanien og Irland, det fjerde omhandler „ Bøger for Blinde1. Derefter beskrives de af mig besøgte Insitutter i Amsterdam, Briissel og Paris (med dets Historie). Det følgende Afsnit indeholder Oplys­ ninger om de af mig besøgte Institutter i Hamburg, Braunschwig og Hannover og desuden om dem i Dresden, Berlin, Breslau og Wien. Derefter følger Instituttet i Lausanne og de nordamerikanske Institutter. De til Beretningen knyttede Forslag indledes med føl­ gende Ord: „ Det kgl. danske Blindeinstitut er en Op­ dragelses• og Undervisnings-, samt musikalsk og teknisk Læreanstalt for blinde Børn; alle saadanne Børn, s om paa Grund af Blindhed eller mangelfuldt Syn ikke ere i Stand til at deltage i den sædvanlige Skoleundervisning, ere berettigede til at optages i Blindeinstituttet1. „Hvad Optagelsesalderen angaar, da bør denne begrænses saa lidt som muligt; som Aldersgrænser for Optagelsen kunde man passende fastsætte 6 og 16 Aars Alderen“ . Her til­ føjes, at i det Tilfælde, at der, som paatænkt, skulde blive oprettet et Asyl for blinde Smaabørn, vilde Børnene i de fleste Tilfælde kunne optages i Instituttet i en noget senere Alder, Betydningen af en tidlig Optagelse fremhæves, idet der tilføjes: „eftersom de blinde Børn i deres Hjem i Regelen ligefrem opdrages til Ørkesløshed og Ubehjælpsomhed, noget