KongligeBlindeintitutsHistorie

55 Universitetet, Etatsraad Eschricht, omtalte for Prof. Fenger, at han, ledet af Interesse for Aandssvagesagen, havde for­ anlediget Forfatteren af nærværende Arbejde til paa en pædagogisk Rejse i Udlandet, som jeg for privat Regning foretog i 1854, at besøge en Del af de mere bekendte Idiot- anstalter for muligen at gjøre det derved erhvervede Indblik i Aandssvagesagen frugtbringende herhjemme. Prof. Fenger, der søgte En, der kunde tage sig af Blindesagen, udtalte da den Tanke, at jeg kunde paatage mig den dobbelte Opgave, at forestaa baade et Blindeinstitut og en Aandssvageanstalt, hvilket Etatsraad Eschricht imidlertid udtalte sig imod, idet hver af disse Opgaver ifølge deres Omfang og Natur efter hans Mening krævede sin egen Mand. Prof. Fenger havde imidlertid talt med Kultusminister Hall om eventuelt at vinde mig for Blindesagen. Dette gav Anledning til, at Ministeren, da jeg havde Audiens hos ham i Anledning af en af mig indsendt Ansøgning om Tilstaaelse af et Rejse­ stipendium til Fortsættelse af mine Studier i Retning af Idiotsagen, uventet fremkom med det Forslag, at jeg skulde hellige mig Blindeundervisningen. Der havde nemlig, som Hans Excellence fremhævede, i Mellemtiden, efter Initiativ af Dr. med. Hiibertz, dannet sig en Komité med det Formaal, at oprette en Idiotanstalt med Dr. Hubertz som Forstander, medens der derimod savnedes en Mand, der kunde tage Blindesagen op og uddanne sig til eventuel Forstander for et Blindeinstitut. Jeg takkede for det gjorte Tilbud, men tilføjede, at jeg ikke uden Videre kunde skifte Interesse, men udbad mig Betænkningstid. Da jeg derefter atter havde Audiens hos Kultusministeren, erklærede jeg mig rede til at paatage mig det Hverv, at studere Blindeunder­ visningen og Blindesagen i det Hele i Udlandet og at af­ give Beretning derom, — naar Stipendiet maatte blive mig tildelt paa den Maade, at jeg tillige havde til Opgave at studere Aandssvagesagen og at afgive Beretning herom efter endt Rejse. Herpaa gik Minister Hall ind, idet han