KongligeBlindeintitutsHistorie

Tilstand, og tillade vi os i den Anledning, at fremsætte Følgende til den ærede Directions nærmere Overveielse: Skjønt det er højst rimeligt, at de Blindes beklagelses- værdige Tilstand, der vist ofte, endog under den mildeste Behandling og mest deltagende Omgang, maa foresvæve dem som en tung, ulykkelig Skæbne, netop af denne Grund maa i større eller mindre Grad have Indflydelse paa deres Sund­ hed og altsaa paa deres Udseende, saa synes dog enkeltes altfor paafaldende blege Udseende, samt hyppige Krampe­ tilfælde, at henpege paa andre Aarsager; vi tillade os i denne Henseende at bemærke, at Luftens Renhed, som en nødvendig Betingelse for Sundhedens Vedligeholdelse, vanske- ligen tilveiebringes, hvor flere Mennesker dagligen ere for­ samlede i eet Værelse, og give os derfor den Frihed at fore- slaa, at Eleverne under deres Arbeide fordeltes i flere Værelser, fremdeles at det blev dem paalagt oftere at skifte Linned og i Særdeleshed Strømper, og at Bevægelse i den frie Luft anbefales dem som en Nødvendighed, hvorfra ingen maatte fritages uden paa Grund af Svgdom". Sluttelig omtales nogle formentlige Ulemper, som vi ikke her skulle gaa nærmere ind paa. Iblandt de større Gaver, som skænkedes til Instituttet, fortjener særlig at nævnes Hofraad Amsel Meyers Legat paa 7500 Rd. (indbetalt i Decbr. 1822), hvis Renter ifølge Fun­ datsen skulde tilfalde Instituttet paa den Betingelse, at Direk­ tionen skulde være betænkt paa dermed at forbinde en Ar­ bejdsanstalt, til hvilken da de Stiftelsen skænkede Renter i Særdeleshed skulde anvendes; men indtil en saadan Arbejds­ anstalt blev indrettet, skulde de ommeldte Renter anvendes paa anden Maade til Stiftelsens Tarv. Ved dette Legat og et i December 1824 af Majorinde Quist skænket Legat paa 5000 Rdlr. blev det muligt at iværksætte et lige fra Be­ gyndelsen næret Ønske om at kunne tilbyde de fra In ­ stituttet udtræden de Blinde et fælles Hjem og stadigt Arbejde. Det blev da vedtaget, at „Lemmerne skulde erholde 3