KongligeBlindeintitutsHistorie
Paa Indvielsesdagen, den 5te November, havde Hr. Nic. Hansen arrangeret en Koncert, ved hvilken Marke-Kvartetten, Fru Oda Nielsen og Skuespiller Berggreen medvirkede. I Festen om Aftenen deltoge Gehejmeetatsraad Goos og Frue. I Anledning af Kongens 40 -Aars-Regerings-Jubilæum den 15de November bleve Eleverne trakterede. Den 16de December holdtes en Fest paa Instituttet i Anledning af Hr. Schiøtts forestaaende Fratræden, idet der med en Adresse fra Funktionærerne overraktes ham en Mindegave, bestaaende i en Sølvpokal med en Inskription, der minder om, at del: var 50 Aar siden, at han begyndte sin Virksomhed som Lærer for Blinde (nemlig i det ældre Institut). Gehejmeetatsraad Goos udtalte paa Bestyrelsens Vegne nogle anerkendende Ord og udbragte et Leve for ham. Derefter henvendte Hr. Nic. Hansen nogle Ord til ham, og nogle Elever udførte sluttelig en Ungdoms-Komposition af Hr. Schiøtt for Børneinstrumenter, samt Klavér og Violin. Den 4de Februar 1904 blev Instituttets afholdte Hus holderske, Frk. A. M. Rosenkvist, indlagt paa Kommune hospitalet, hvor hun den 14de afgik ved Døden efter en Operation. Hendes Begravelse fandt Sted den 19de. I hendes Sted ansattes en Søster af hende, Frk. J. Rosenkvist *). I September nedsatte Ministeriet en Kommission til Over vejelse af de hygiejniske Forhold ved Instituttet, bestaaende af Bygningsinspektør Martin Borch, Læge Gordon Norrie og Forstanderen. I November holdt Bestyrelsen et Møde angaaende en eventuel yderligere Udvidelse af Forskolen paa „Strandlyst“ , med det Formaal, at søge den oprindelige Plan for denne realiseret. Ifølge denne skulde Forskolen omfatte en Afde ling for 60 normale blinde Børn fra 6 til 12 Aars Alderen og en Afdeling for 20 svagtbegavede og aandssvage blinde Børn.
*) Hendes Portræt findes blandt de nuværende Funktionærers.
Made with FlippingBook