KongligeBlindeintitutsHistorie

21 I Januar Maaned bevilligede Kongen Instituttet et Laan paa 20,000 Rd., mod at de 1000 Rd. aarlig indeholdtes, ind­ til Laanet med Renter var afbetalt. Som ejendommeligt for de daværende Forhold kan an­ føres, at Kongen personlig sendte en Ansøgning fra en Rit­ mesters Enke om hendes Søsterdatters Optagelse i Instituttet og paalagde Overhofmarskallen „at komme ind med Betænk­ ning, om denne blinde Pige kunde antages i Instituttet". Efter 10 Dages Forløb afgives denne Betænkning, og 10 Dage derefter resolverer Kongen, at han i 2 å 3 Aar vil betale de for Blindes Optagelse bestemte 400 Rd. aarlig, for at bemeldte Pige kan nyde Ophold og Undervisning i In­ stituttet. A f det Foregaaende sees, at Blindeinstituttet lige fra sin Begyndelse kunde glæde sig ved Kongens Beskyttelse, hvis patriarkalske Karaktér paa en naturlig Maade støttedes af den Omstændighed, at Kongens Overhofmarskal var Kjæde- selskabets øverste Styrer. Angaaende den Maade, paa hvilken Tanken om at gjøre Noget for de Blinde opstod, berettes i „Journal udgivet til Fordel for Blinde" Følgende: „Et Par Blinde, der modtog Professor Brorsons Undervisning til Konfirmation, havde vakt hans inderlige Bekymring; paa dem tænkte han, for dem ytrede han Ønsker, udarbeidede en Plan, hvis væsent­ lige Indhold (indes i denne Efterretning, og Selskabet beslut­ tede at lette Livets Byrder, der hvilede saa tungt paa vore Blinde, for hvem der endnu ei i Danmark var aabnet nogen Stiftelse som i Paris, Wien og flere Steder". Angaaende Planen for Instituttet anføres sammesteds Følgende: „Ved vor Anstalt skulde Intet sigte blot til Bram, Intet til blot Forlystelse for Andre, eller ved at vække taus, studsende Beundring ved sjeldne Syner; men alt til har­ monisk Udvikling af de Blindes aandige og legemlige Anlæg; Alt — til at danne dem som Mennesker og Borgere". Det hedder videre: „I. Vi ville i dem opdrage dygtige og gavnende Borgere a f Staten; de skulle ei længer være