KongligeBlindeintitutsHistorie

239 paa Instituttet som Rebslager, den anden hos den blinde Kurvemager Schultz i Fredericia. De bleve begge duelige i deres Haandværk, men følte Savnet af ikke at være under­ viste tidligere; de formaaede derfor Faderen til at søge den ene af de blinde Søstre optagen i Instituttet i en ung Alder. Senere lykkedes det mig ved et Besøg paa Stedet at formaa Forældrene til ogsaa at søge den anden optagen. I tidligere Tid gjorde sig undertiden den Anskuelse gjældende, at det blinde Barn skulde have en vis Udvikling og Alder, inden det sendtes fra Hjemmet. Det kunde ogsaa hænde, at Faderen ikke var saa ubemidlet, at han kunde søge Barnet optaget gratis eller for en stærkt nedsat Betaling og derfor tænkte, at man, naar Barnet dog skulde koste noget, lige saa godt kunde lade det tære Brødet i Hjemmet. Heri skete der el’terhaanden en stor Forandring, idet de i Ferien hjemvendende Elevers Fremgang og endnu mere de afgaaede Elevers Evne til ved eget Arbejde at bidrage til deres Underhold aabnede Øjnene paa Mange med Hensyn til den Velsignelse, der fulgte med de Blindes Oplærelse. Ogsaa den Omstændighed, at Staten aabnede de blinde Børn Adgang til Undervisning alt fra 6 Aars Alderen, bidrog til at modarbejde den hist og her herskende Tilbøjelighed til at holde Børnene hjemme til en mere fremrykket Alder. Hvad Blindhedsgraden angaar, da er det Instituttets Formaal at tage sig af alle saadanne Børn, der paa Grund af Mangel paa Syn eller utilstrækkeligt Syn ere forhindrede i at deltage i seende Børns Undervisning. Nu hænder det jo ofte, at Elevernes Syn forbedrer sig under Opholdet paa Instituttet og det i en saadan Grad, at de kunne overfører til almindelige Skoler; men det kan ogsaa hænde, at Synet maa skaanes, eller at Barnet af anden Grund maa forblive i Instituttet og afslutte sin Uddannelse der, naar der ikke skal ske et altfor pludseligt Brud paa dets Oplærelse, en altfor brat Overgang fra de Blindes til de Seendes Verden. Undertiden er det ogsaa sket, at en Elev blev udskreven,.