KongligeBlindeintitutsHistorie

233 Om Elevernes Fornøjelser, Festligheder og Ferier har der været talt i det Foregaaende. Hvad Disciplinen angaar, skal jeg her indskrænke mig til at henvise til en af mig forfattet Afhandling, som findes trykt i Instituttets Aarsberetning for 1887—88 og i Hoved­ trækkene er gengivet paa Fransk i „Le Valentin Hatiy“ . Ved Opdragelsen er der to Momenter, som der er særlig Anledning til at have Opmærksomheden henvendt paa, og som det i et vel ordnet Institut i Regelen lykkes at skaffe den Plads, der tilkommer dem, nemlig Ansvarsfølelsen og Æresfølelsen. Den normalt begavede Blinde skal lære saa vidt muligt at hjælpe sig selv og anse det for bedst stem­ mende med sin Ære, naar hans Helbred er godt, da kun at modtage Hjælp til Selvhjælp. I Samklang hermed har ogsaa den Forening, som i sin Tid stiftedes for at støtte de afgaaede Elever, antaget Navnet: „Foreningen til at fremme Blindes Selv virksomhed “ . Bespisningen. Denne har fra først af været ordnet paa Grundlag af Levemaaden i et jævnt borgerligt Hjem. Der blev ved In­ stituttets Oprettelse, paa Foranstaltning af Generalkrigskom- inisær Wiborg (Bestyrelsens daværende Formand) udarbejdet et Spisereglement med bestemt Angivelse af de Børnene til­ kommende Kvantiteter af de forskellige Fødevarer og med bestemte Retter for de enkelte Dage i Ugen, dog med nogen Afvexling paa disse. Der fastsattes ogsaa særlige Reglementer for Lærerpersonalet og for Tyendet. Heri skete der siden den Forandring, at Reglementet blev fælles for Alle. For at give mere Afvexling i Middagsmaaltiderne ind­ førtes der senere en Turnus paa 9 Søgnedage, og for at Børnene ikke skulde kunne udregne, hvad de skulde have til Middag, fastsattes tilsidst den nu bestaaende Ordning, hvorefter der for hver Uge af Husholdersken affattes og forelægges Forstanderen en Spiseseddel.