KongligeBlindeintitutsHistorie

14 kreations- og Opmuntringsmiddel for de Blinde selv“ . „Un­ dervisning i Læsning af ophøjet Skrift, i Skrivning, i Reg­ ning med Taltegn, i Geografi, Historie og højere Videnskaber forbeholdes enkelte fremragende Begavelser eller bemidlede Blinde, som tage Del i Undervisning i Instituttet". „Det Nye ved Sagen og de uventede Fremskridt, som nogle særlig begavede Elever gjorde, vakte almindelig Opmærksomhed og Deltagelse". Klein beretter, hvorledes Instituttet i Wien blev taget til Mønster for lignende Anstalter, og hvorledes unge Mænd, dels af egen Drift, dels paa Foranledning af deres Regeringer, kom til Wien for at gjøre sig bekendte med Metoden for Blindes Undervisning. Kleins private, af Staten understøttede Institut blev i 1816 ophøjet til Statsanstalt. Optagelsesalderen blev sat til 7— 12 Aar, og for at optages maatte Børnene ikke lide af andre Legemsmangler end Blindheden og ikke være aands- svage. Tiden for Opholdet blev sat til 6, i det Højeste 8 Aar. I 1819 udkom Kleins udførlige Skrift om Blindeunder- visning: „ Lehrbuch zum Unterrichte der Blinden1,1. et af de betydeligste Arbejder i den ikke meget righoldige Litte­ ratur om Blindeopdragelse. De i Østerrig-Ungarn senere stiftede Blindeinstitutter stamme alle fra Tiden efter 1820. I Tyskland oprettedes, som ovenfor omtalt, et Blinde­ institut i Berlin i 1806, og derefter fulgte Blindeinstituttet i Dresden i 1809, stiftet af Dr. Emanuel Gottlieb Flemming fra Juterbog (død 1818) og i 1835 gjort til Statsanstalt. In­ stituttet i Breslau stiftedes i 1819, og de øvrige Institutter ere alle af yngre Datum.

I 1806 begyndte Sekretær Per Aron Borg i Stockholm at undervise en blind Pige ved Navn Seyerling; men snart efter optoges hans Interesse af Undervisningen af Døvstumme,.