KongligeBlindeintitutsHistorie

123 „Den sidste officielle Udtalelse, der i denne Retning er fremkommen her, er den, der foreligger i den af „Kommis­ sionen for Blindeinstituttets Udvidelse" i 1855 afgivne Be­ tænkning, hvor det erklæres for særdeles ønskeligt, at Blinde­ instituttet selv etablerer Værksteder for blinde Haandværkere og tillige sørger for Boliger til dem; Instituttet vilde saaledes blive Arbejdsherre for sine forhenværende Elever“. Efter i det Følgende at have givet én Fremstilling af den i Kongeriget Sachsen fremkomne Understøttelsesmaade,. „der vanskelig kan gennemføres i et større Land, eller hvor Kommunikationen frembyder Vanskeligheder", fortsætter Skrivelsen saaledes: „I Henhold til det ovenfor Udviklede anbefaler jeg Oprettelsen af en Arbejdsanstalt med frie Værksteder for Blinde, i Forbindelse med og i Nærheden af Blindeinstituttet, og Opførelsen af billige Arbejderboliger for Blinde ved Siden af Anstalten“ . I Slutningen udtales, at „de fornødne Midler til Op* rettelsen og Understøttelsen af en saadan Anstalt tænkes tilvejebragte dels ved Bidrag fra Staten, navnlig Indtægten af Elevernes Arbejder, dels ved privat Velgjørenhed. Ved en hensigtsmæssig og fordelagtig Organisation og Fordeling af Arbejdet og en størst mulig Udvikling af den tilstedeværende Arbejdskraft vilde det være Opgaven efterhaanden at for­ ringe Udgifterne til det Mindstmulige". Dette Forslag kunde Bestyrelsen for Tiden ikke tiltræde, men den udtalte dog, at det muligen kunde findes brugbart i sin Tid, „naar Instituttet har opdraget et større Antal Elever“ . Under disse Forhold, og da jeg saae, at „Kjæden“ ikke vilde eller kunde paatage sig Iværksættelsen af de af mig foreslaaede Foranstaltninger til Fremme af Blindes Selv­ erhverv, besluttede jeg cd søge stiftet en ny Forening med clette Formaal. I den Anledning henvendte jeg mig til Prof. Melchior, som strax erklærede sig villig til at indtræde, hvorefter vi henvendte os til forskellige ansete Mænd med Opfordring til