KongligeBlindeintitutsHistorie

121

Som Børn vi for Gud Fader træde, Unge og Gamle tilsammen lier, Han slynger os sammen i en Kjæde Og træder i denne Stund os nær; Vi føle alle, at Gud er god, Da dette Hjem lian for os oplod! 0 Gud, lad Engle kærligt omsvæve Det Hus, som i Dit Navn er byg t, Lad Barnebønnen til Dig sig hæve Fra Barnehjertet med Haab og Frygt; Er Vejen mørk, og Stien trang, Et Lys fra oven er Bøn og Sang.

Asylet trivedes godt under de nye Forhold, og Elevantallet voxede til 20, hvilket Tal endog til Tider blev overskredet. Der antoges derfor ogsaa en Medhjælperske ved Undervis­ ningen, ligeledes en tidligere Elev af Instituttet, hvis Syns­ tilstand omtrent var som Frk. Poulsens. Efter at have virket med Dygtighed og opofrende Kær­ lighed i henved 28 Aar maatte Frk. Poulsen tage sin Afsked fra 1ste Maj 1889 paa Grund af Svagelighed, og med en Pension paa 400 Kr., hvoraf Staten erstattede „Kjæden“ de 200 Kr., tog hun Ophold i Birkerød, hvor hun boede i nogle Aar. Hun døde i Marts 1896. Omsorg for afgaaede Elever. Hvad det andet i mit Sendebrev omtalte Punkt, de Blindes Fremtid, angaar, da indsendte jeg tillige i September 1861 en Betænkning til Bestyrelsen om Statens Stilling til de Blinde efter * deres Afgang fra Instituttet. I denne Indstilling hedder det bl. A. i Henseende til Forholdene i Udlandet: „Igennem en Række af meget bekostelige og meget sørgelige Erfaringer er man i det Hele taget kommen til den Erkendelse, at man hverken bør forsørge arbejdsdygtige