KongligeBlindeintitutsHistorie

118 „Oprettelsen af Fælles-Værksteder, livortil de Blinde have Adgang uden Vederlag , og hvor de arbejde under en Mester som Værkstedsbestyrer, tillader jeg mig indtræn­ gende at opfordre det ædle Kjædeselskab til at interessere sig for, ved at sætte sig i Spidsen for en udstrakt Penge­ indsamling til Stiftelsen af det dertil fornødne Fond". „Hensigtsmæssigst vilde det være, om der i Nærheden af Blindeinstituttet indrettedes en Værkstedsbygning med Bolig for en Værkmester, og at Arbejdsanstalten sattes i Forbindelse med Instituttet og stilledes under Tilsyn af dettes Forstander, for at der kunde tilvejebringes en ønskelig Sam­ virken mellem begge Anstalter. Indtrædelse i Arbejdsan­ stalten maatte være en frivillig Sag, og man maatte derfor heller ikke unddrage saadanne Blinde sin Hjælp, der vilde foretrække at søge et andet Opholdssted, men understøtte dem med billigt Materiale og ved Salget af deres Arbejder". „Opførelsen af Arbejderboliger, der for en billig Be­ taling udlejes til blinde Haandværkere, vilde ligeledes være en yderst hensigtsmæssig og veldædig Foranstaltning; muligen kunde der iblandt disse findes enkelte Friboliger for meget trængende Blinde". „Sluttelig vilde det være nødvendigt at indrette et Ud­ salg for de Blindes Arbejder inde i Byen1. Vel skuffedes jeg i mit Haab 0111 at se Kjædeselskabet sætte sig i Spidsen for nye Foranstaltninger til Støtte for de fra Blindeinstituttet afgaaede Elever; men det besluttedes dog i Fremtiden kun at optage blinde Kvinder i Forsør- gelsesanstalten og at indrette „et Asyl for blinde Børn“ i F’orbindelse med denne. Oprettelsen af et saadant Asyl havde, som det sees af „Beretning om Selskabet Kjædens Virksomhed til Fordel for Blinde i Aarene 1810—1869“ , allerede været bragt paa Tale af Generalkrigskommissær Wiborg i 1853, og efter at det paany var bragt paa Tale i 1855, indkom i 1858 paa