KongligeBlindeintitutsHistorie

112

1ste Del.

Kor: 1 fordums Tid, da var den Blinde kun Genstand for Medlidenhed, Og Ingen stræbte ham at binde Til Livet ved sin Kærlighed; Han deltog ej i Livets Færd Og kendte ikke Arbejds Værd. Da aabned sig en venlig Bolig- For blinde Børn i Kjædens Gaard; Der brændte Kundskabs Lys saa rolig, Der fandt den Blinde blide Kaar; Der sysled han med flittig Haand, Og Næring fandt han for sin Aand. Kvartet: .Ja takket være de ædle Mænd, Der kærligt tænkte paa os Blinde, Der førte os til Herren hen Og lærte os vor sande Ven i Naadens Gud at finde. Og takket være hver kærlig Haand, Som viste Vejen for os Blinde. Som gav os Kærlighedens Aand Og bandt os med et Venskabsbaand, Der løses ingensinde. Og takket være hver venlig Røst, Der trolig tolked for os Blinde Et Lærdoms-Ord, en Hjærtets Trøst, Os lærte Kraft og Mod og Lyst Til Livets Strid at vinde. Solo: Vi droge bort fra vort Barndomshjem, Med alle dets kære Minder,

Vi Afsked toge med alle dem, Der Barnet til Hjemmet binder;

Men der, hvor Verden os skænked’ Ly Et kærligt Hjem man os gav paany Med Haab for vor Fremtids Dage.