KongensKlub_1802

— i 5 o — Han bandt med en harmonisk Kiæd'e,

hver Broder til sin Broders Siel: gav Ynksomhed mod dem, som græde; og Attraa til at giore Vel ; da lod hans Rdst saa faderlig: Hvo som er god, han ligne mig!

Hans Fred har den, som villig lætter

sin kummerfulde Broders Nod, som slukker Torst, og Hunger mætter, o, var det blot med Vand og Brod; thi Gud seer ei paa Riges Haand, men paa den fromme Givers Aand.

Og Guldets Værd ved Graven svinder, dets vise Brug kun adler det ; selv Diadem og Seiersminder Er Evighedens Vægt for let; men for den Skierv, vi Armod gav, vor Lon er over Tid og Grav.