KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . III. de Sandoval blandt Al umnerne1), og ved de Privilegier, der i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede indrømmedes Studenter, der forberedte sig til at træde i den laplandske og ostindiske Missions Tjeneste elley lode sig ansætte som Lærere ved Vaisenhuset, lovedes der ganske i Almindelig­ hed Fremmede, der vare i disse Tilfælde, Adgang til begge Stiftelser. At der bos Ansøgerne til Kommunitetet fremfor Noget maatte sees paa virkelig T r a n g , fremgaaer allerede til­ strækkelig af Fundatsen i dens Heelhed2). Ikke destomindre synes der i den allerførste Tid af Stiftelsens Tilværelse at være blevet seet igjennem Fingre med denne Grundbetin­ gelse, og det v^r Studenterne selv, der paa en ganske egen Maade gave Stødet til, at Sagen blev gjort til Gjenstand for Undersøgelse. Nytaarsaften 1580 blev der nemlig paa daværende Rigsraad Christopher Valkendorphs, Biskop Poul Madsens og Professor Anders Lauridsens Huusdøre op- slaaet følgende Vers: o Acta cons. 5 Okt. 1661. Denne Spanier, der 1657 var saaet over til den evangeliske Trosbekjendelse, blev senere, da hans Sæder efter dansk Maalestok vare altfor frie, forviist til Bornholm, hvor han døde 1678 (om hans Skrifter see Worms Lexikon over lærde Mænd og Nyerups alm. Litteraturlexikon. — Der fore­ kommer iøvrigt flere Exempler paa, at Kommunitetet og Re­ gentsen an s ø g t e s af Udlændinge, uden at det sees, om deres Ansøgninger ere bievne bevilgede, saaledes af en Tydsker, for hvem Greven af Waldeck intercederede (A. C. 15 Juni 1642), en Polak ved Navn Casimir (A. C. 7 Dec. 1656) og en Italiener Johannes Mauritius »ex civitate Albana oriwndus«. Den sidstes Andragende fra- raadedes af det theologiske Fakultet, fordi »man ei kan forsikkre sig om slige Nykommendes Bestandighed og Rolighed« og »paa det over Fundatsen til saa christelig og priselig kgl. Almisse des­ bedre kan h o ld e s, og Kommunitetet for al befrygtet skadelig Blanding og al ond Konseqvens allern. befries og forskaanes« {Acta fac. theol. 9 Nov. 1693, 5 Jan. 1694). 2) Jfr. leg. covim. af 1573 § 7.