KommunitetetOgRegentsen_1862
Forste Tidsrum. 1569 — 1728 . II. 61 Yalg blandt Klosterdekanerne, hvorimod der i Reglen op stilledes den Fordring, at Ansøgere for at komme i Be tragtning til Embedet skulde have taget Magistergraden1). Den her omtalte Modifikation i de ældre Bestemmelser om Provstens Udnævnelse synes at være indtruffen sam tidig med den store Forandring, Embedet i det Hele undergik, kort efterat Regentsen var grundlagt. Da Chri stian IV nemlig i Aa r e t l 6 34 oprettede en ny Lærestol ved Universitetet i Metaphysik og de mathematiske Discipliner, bestemtes det, at denne altid skulde være forenet med Embedet som Provst paa Klosteret og Regentsen. Under 23 Dec. 1636 gav Kongen en saakaldt. »Fundation« for det nye Læreembede2), ifølge hvilken dettes Ihændehaver for uden fri Bolig og Kost skulde nyde Andeel i de af Alum nerne erlagte Bøder, en Kjendelse ved deres Udnævnelse og endelig en større fast aarlig Løn end tidligere3). Det !) Da C. Barlholin i sin Egenskab af Universitetets Rektor 1693 søgte at faae sin Stedsøn Stephan Reitzer antaget til Provst, udtalte Fakultetet det Ønske, at han » propter antigunm decus universitatis et communitatis tuendum maatte obligeres til at tage gradum ma- gisterii « (Bircherods Dagb. S. 268), og mellem de 44 Pio\stei, der vides at have fungeret fra 1569 indtil 1788, findes kun 14, 3) Denne skulde ifølge Fundatsen bestaae af »den aarlige Rente af de 2000 Rdr. in specie, som Vi til Os elskelig'Dr. lhom as Finke paa Kommunitetets Vegne skyldig ere, som er 120 Rdr.», hvorhos det hedder: »For det Sidste skal Os elskelig Dr. Th. Finke eller hans Efterkommere af Universitetets erøvrede Indkomst, efter- haanden som den hæves kan, 1350 Rdr. afsætte og Rectori og Professoribus udstille som forbemeldt paa Rente at udsætte, efter som herover forbemeldtes, til samme Professoris præpositi Løns Forbedring«. Men ligesom den sidste Bestemmelse ikke synes at være kommen Provsterne tilgode, saaledes sees det af det theol. Fak.s Kopibog I. 118, at Renten af de 2000 Rdr. senere unddroges Embedet »formedelst M. Jørgen Hammers Uforsynlighed uden Re fusion, som hannem dog blev tilbuden«, og Embedets hele Ind komst kunde da ikke anslaaes til mere end 150 Rdr. der ikke havde taget denne akademiske Grad. 2) Aftrykt i Nyerups Universitets-Annaler S. 79.
Made with FlippingBook