KommunitetetOgRegentsen_1862

Kommunitetet og Regentsen.

56

Førelsen af Regnskabet og Brevvexlingen var beskikket Øko­ nomen en S k r i v e r , der oppebar Kost og Løn af Kom­ munitetet, saaledes sees der allerede i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede under Økonomen at have været ansat en R i d e f o g e d , der udøvede det reent lokale Tilsyn med Bønderne og Jordegodset. En anden Side af Økonomens- Virksomhed var at have Opsyn med Kommunitetets Bygnings­ væsen og at besørge alle herved forefaldende Arbeider ud­ førte. Saalænge Regentsen ikke eiede særlig Formue, var det nærmest kun, forsaavidt den her antydede Virksomhed an- gaaer, at Kollegiet vedkom Økonomen. Men senere, da der til Regentsen var blevet henlagt Pengemidler, der ikke stode i Forbindelse med den egentlige Kommunitetsformue, tilfaldt ogsaa disses Bestyrelse Økonomen (jfr. nedenfor). Den for os betydningsfuldeste Bestanddeel af Økonomens Forretninger er imidlertid Besørgelsen af Kommunitetets lluusholdning i engere Forstand eller, som det i Da­ tidens Sprog hed, »Cdspiisningen«. Dans Forhold til denne var i den ældre Tid ordnet paa den Maade, at han in natura oppebar eller paa Stiftelsens Bekostning an ­ skaffede de fornødne Vare og i sit Regnskab gjorde Rede herfor, at med andre Ord altsaa Stiftelsen selv løb Risi­ koen af Forandringer i Priisforholdene. Men ved Regle­ mentet af 1683 indførtes heri den Forandring, at der fastsattes en bestemt ugentlig Betaling til Økonomen for hver af de Personer, der bespistes paa Klosteret, saa at altsaa Konjunkturernes Vexel blev til hans egen Skade eller Fordeel 1). Til den Ende skulde der hver Mandag fast‘) Den ugentlige Betaling for hver Person skulde efter Regi. være

4 Mk. S Sk. (altsaa kun 5*/7 Sk. for hvert Maaltid paa 3 Retter); men i Tidens Løb forhøiedes denne Taxt, først 1690 til 5 Mk. ogr da Spiisningen efter Branden 1728 paany optoges, endog til 1 Rdr.