KommunitetetOgRegentsen_1862

Kommunitetet og Regentsen.

52

Hvad der i det nærmest Foregaaende er anført om Bestyrelsen af Kommunitetet, finder i det Hele ogsaa An­ vendelse paa den senere stiftede Regents. Som en Sær­ egenhed maa det dog bemærkes , at medens det vel alle­ rede af den Omstændighed, at Kollegiet var stiftet for Klosterets Alumner, maatte være en Selvfølge, at det theo- logiske Fakultet havde Udnævnelsesretten ogsaa til det førstnævnte, saa skete der dog i den senere Tid en Mo­ difikation i denne Regel. Da nemlig enkelte Personer i Slutningen af det 17de Aarhundrede havde begyndt at stifte Legater for Regentsianerne (hvorom nærmere neden ­ for), indrømmede Fakultetet, lor at opmuntre Andre til at følge dette Exempel, Giverne en Ret til at foreslaae Be­ boere af de Kamre, hvortil Gaverne henlagdes. Denne Forslagsret grændsede i Virkeligheden nær op til en egentlig Udnævnelsesret, idet Bestyrelsen aldrig synes at have til­ sidesat de Personer, der anbefaledes den af Giverne, hvor­ imod disse kun maatte »lade sig behage, at de Uværdige og de, som sig i c o lleg io ikke tilbørligen skikker, bliver af Professorerne eller Provsten exkluderet«. Ja Fakultetet gik endog saa vidt i sin Indrømmelse, at det ikke ube­ tinget fordrede, at de Foreslaaede allerede skulde v æ r e Kommun i t e t s -Al umne r , naar de kun »inden første Aars Udgang der introduceres« og saaledes overhovedet vare qvalificerede til Optagelse' paa Klosteret1). — En Afvigelse fra de for Kommunitetet gjældende Regler indeholdes frem­ deles deri, at det stadige Tilsyn, som med Hensyn til dette skifteviis udøvedes af samtlige Fakultetets Medlemmer, for Regent sens Vedkommende en kort Tid udøvedes af

Efter de foran i Regentsens Gaveprotokol optagne Love om «Hvad Sludiosi der maa ligge i Regentsen og hvor længe«.