KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . II. 45 den første Rang ved vort Universitet. Denne Omstændighed i Forbindelse med, at Fakultetet netop dengang talte en saa fremragende Person i sin ¡Midte som Niels Hemmingsen, der som antydet sandsynligviis endog har havt en væsentlig Indflydelse paa Kommunitetets Oprettelse, gjør det for­ klarligt, at en meget betydende Andeel af Raadigheden over Stiftelsens Anliggender blev lagt i Hænderne paa det t h e o l o g i s k c F a k u l t e t . At Fundatsen skulde have an- betroet den hele Stiftelse udelukkende til den nævnte Kor­ porations Forsorg, tør imidlertid ikke paastaaes, om end dens Bestemmelser i saa Henseende ganske vist ikke ere aldeles klare. Den gav i utvetydige Udtryk Fakultetet Ret til aldeles uafhængig at udnævne Stiftelsens Al umner ; men iøvrigt synes dens Bestemmelser nærmest at maatte op­ fattes saaledes, at Fakultetet saavel med Hensyn til Myndig­ heden over Alumnerne som med Hensyn til Administrationen af Stiftelsens økonomiske Anliggender skulde dele Magten med K o n s i s t o r i u m eller dettes nærmeste Repræs en­ tanter, Universitetets Rektor og det philosophiske Fakultets (fa c id t a t is a rtiu m ) Dekanus, hvorhos det endelig skulde paahvile ikke alene Akademiets Pa t ron , d e n k o n g e l i g e K a n s l e r , men tillige R i g s h o f m e s t e r e n paa Regje- ringens Vegne at føre det øverste Tilsyn med, hvorledes hine Korporationer benyttede den dem tildeelte Myndighed, og efter deres Indstilling foredrage mulig indtræffende vanskelige Tilfælde for Kongen. Ligesom nemlig Fundatsen byder det philosophiske Fakultets Dekanus i Forening med de theologiske Professorer i det mindste 4 Gange om Aaret at »indgaae udi samme Studenters Konvent og Forsamling og der om deres Underholdning og Andet flitleligen for­ fare og, hvis Brøst udi nogen Maade findes kan, den hjælpe at nedlægge og afskaffe«, saaledes hedder det ogsaa,