KommunitetetOgRegentsen_1862
402
Kommunitetet og Regentsen. Clausen. Han sluttede sin Tale med det mindeværdige Ønske: at den Tid snart maatte komme, da Nordens Stu denter ikke skulde være bundne til deres egne Universi teter, men da de som Tydsklands Studenter kunde vandre fra det ene Universitet til det andet, da Lærerne fra Ka thederet kunde tale til Studerende fra Nordens trende Ri ger, og man ved Besættelsen af Lærerposterne ikke spurgte, om Vedkommende var født i Danmark, Norge eller Sver- rig, men kun, om han var Posten voxen. Her gik under aaben Himmel i den milde Aften de tre Nationers Studenter Arm i Arm, stundom under glade Samtaler og stundom afsyngende kraftige fædrelandske Sange«1). 1 0 9 . Det vil af det Foregaaende være indlysende, at hvis Ønsket om at trænge Alumnernes politiske In teresse lilbage, som det synes, havde været en af de medvirkende Grunde for Regentsbestyrelsen til at komme Kollegiets Læseforening tillivs, saa gik dette Ønske langtfra i Opfyldelse. Ligesaalidt formaaede Læseforeningens Op hævelse at tilintetgjøre den Samfundsaand mellem Alum nerne, som Foreningen i høi Grad havde bidraget til at nære. Rigtignok havde Trangen til et stærkt og inderligt Samliv i Akademikum faaet et Middel til Tilfredsstillelse, der ydede en baade større og friere Tumleplads end Re gentsen; men saalænge Traditionen om Læseforeningen endnu-var frisk og levende, vedligeholdtes ogsaa Ønsket om en Gjenfødelse af det anerkjendte og selvstændige Foreningsliv indenfor Regentsens egne Mure, for hvilket liiin Institution havde været Organet. Dette viste sig paa en iøinefaldende Maade i 1842. Regentsianerne fremkom
1) Berattelse om studenltågen till Lund och Kopenhamn sommaren 1845, S. 73.
Made with FlippingBook