KommunitetetOgRegentsen_1862

Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V. 399 i hine Udtalelser, saa deelte de ogsaa den Stemning, Skuffelsen vakte. Ophævelsen af Studentersamfundet, der viste, hvor utilstrækkeligt et Værn Folkefriheden havde i de raadgivende Stænder, gav for deres Vedkommende Mis­ stemningen mod Regjeringen ny Næring, og der kom en Bitterhed ind i deres politiske Interesse, der gav sig Luft i mangehaande Satire, i Parodier og Karrikaturer. Det havde en kort Tid seet ud, som om den B e ­ g e l s k e P h i l o s o p h i, der i Professor Martensen havde faaet en begavet og aandrig Forkynder ved vort Universitet, skulde kunne blive en temmelig farlig Rival for den le­ vende Interesse, hvormed Studenterne omfattede det poli­ tiske Liv. Ligesom imidlertid Hegelianismen hos mange af dens Tilhængere ikke gik synderlig dybere end til Ter­ minologien og derfor hyppigst yttrede sig i en Tilbøjelig­ hed til at give det skriftlige og mundtlige Udtryk et op­ skruet philosophisk Sving, der vakte de andre Studerendes Latter og Spot og gav Anledning til, at disse Godtkjøbs- Hegelianere alvorlig gjennemhegledes i Studenterkomedier og paa andre Maader, saaledes varede Sværmeriet for Philosophien heller ikke længe og formaaede under alle Omstændigheder ingenlunde at trænge de liberale og kon­ stitutionelle Sympathier tilbage. Disse fik meget mere netop i de Aaringer, om hvilke her er Tale, mægtige Forbundsfæller i den nu for Alvor vaagnende Bevidsthed om den Fare, der truede vor N a t i o n a l i t e t og vort Fædrelands Uafhængighed fra Syden, og i den stedse voxende Interesse for den s k a n d in a v i s k e Idee. Den sidste er der forsaavidt Opfordring til noget nærmere at berøre her, som det i alle tre nordiske Riger jo længe var Studenterne, der fortrinsviis, ja næsten udelukkende vare dens Bærere.