KommunitetetOgRegentsen_1862

Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V. 395 nogen Uvillie de Indskrænkninger, der opstilledes for Uøi- tideligholdelsen af disse deres aarlig tilbagevendende Fest­ dage, saa faldt det dem dog endnu haardere ad adlyde Forbudet mod ethvert lille Drikkelag i Gaarden eller paa Værelserne og at holde sig de Regler efterrettelige, der vare foreskrevne for Udøvelsen af Sang og Musik. Der maatte efter en Bestemmelse, Provsten allerede 1831 havde udvirket, kun nu og da om Sommeraftener synges i Gaar­ den, høist en Timestid og aldrig senere end til Kl.. 11, og med ubønhørlig Konseqvents overholdt han denne Be­ stemmelse. Desto lettere er det da at forstaae, at det ikke var med gunstige Øine, Provsten betragtede den saa- kaldte Kro, og, som ovenfor fortalt, satte han ogsaa tilsidst dens Nedlæggelse igjennem. Ihvorvel der siden 1829 paa Kroen ikke havde gaaet saadanne Uordener i Svang som forhen, kunde hun Foranstaltning, Alt vel overveiet, vist­ nok kun betragtes som en Vinding for Regentsen. Alum­ nerne satte imidlertid Priis paa den Adgang, Kroen ydede dem til paa Kollegiet selv at erholde en tarvelig Middags­ mad, og der fremkom et Andragende om dens Vedlige­ holdelse med ikke mindre end 78 Underskrifter. Dette kunde dog ikke hindre Udførelsen af den allerede tagne Beslutning, og da Regentsianerne med Føie kastede Skyl­ den for denne paa Provsten, kom det, efterat Kroens sidste Aften var høitideligholdt ved et storartet »Sold« i dens Lokale, ud paa Natten til en temmelig høirøstet Demon­ stration mod den upopulære foranstaltnings Ophavsmand. Denne tog imidlertid det kloge Parti at overhøre den og lod sig i ethvert Fald ikke derved kyse bort fra den \ei, han var slaaet ind paa, og herom fik Alumnerne snart et nyt Vidnesbyrd. Samme Aar, som det Nysomtalte fore­ faldt, havde Regentsianerne begjært og efter nogle Be