KommunitetetOgRegentsen_1862

386

Kommunitetet og Regentsen. til ham fandt Fædrelandskærligheden sin Aabenbaring, i ham saae man virkelig Folkets Fader, og naar Studenterne med den øvrige Befolkning bragte ham deres Hyldest, da var det ikke en halv kommanderet og derfor tom Demon­ stration, men en Handling, der var udsprungen af en lige­ frem Hjertens Trang. Ved Siden af Mangelen paa politisk Interesse stod der derhos foruden den stærkt udviklede litterære Sands saa Meget, der bidrager til at forsone Iagt­ tageren med Savnet af hiin. Der var saa megen Varme og Begeistring, saa megen Pietet for alt Stort og Fortjenst­ ligt, saa megen Umiddelbarhed og midt i Lystigheden saa megen positiv Alvor, som, om den end stundom kunde have et Stænk af Sentimentalitet, dog i mangen Henseende dannede en smuk Modsætning til den hos en yngre gjen- nemreflekteret Slægt ofte altfor stærkt fremtrædende kriti­ serende, parodierende og spottende Tendents. Intet vidner maaskee stærkere omUmiddelbarheden og Alvoren hos hiin Generation end det Træk, der er os meddeelt af en da­ værende Regentsianer, at man ved en af de ovenom­ talte smaa festlige Sammenkomster under Linden i Kol­ legiets Gaard uden fjerneste Forargelse kunde synge Psal­ men »Hvo veed, hvor nær mig er min Ende», kun glæ­ dende sig over den fiirstemmige Chorals harmoniske Virkning. Det var Julirevolutionen og dens danske Affødning Stænder-Anordningen af 1831, der vakte den dannede Deel af vort Folk til politisk Bevidsthed, og det er naturligt, at den opvakte og letbevægede akademiske Ungdopi efter- haanden mere og mere grebes af det frembrydende poli­ tiske Liv, uden at den just derfor opgav, hvad der hidtil ved Siden af de strængt videnskabelige Sysler havde lagt Beslag paa dens Interesse. I Studenterforeningen vakte