KommunitetetOgRegentsen_1862
386
Kommunitetet og Regentsen. til ham fandt Fædrelandskærligheden sin Aabenbaring, i ham saae man virkelig Folkets Fader, og naar Studenterne med den øvrige Befolkning bragte ham deres Hyldest, da var det ikke en halv kommanderet og derfor tom Demon stration, men en Handling, der var udsprungen af en lige frem Hjertens Trang. Ved Siden af Mangelen paa politisk Interesse stod der derhos foruden den stærkt udviklede litterære Sands saa Meget, der bidrager til at forsone Iagt tageren med Savnet af hiin. Der var saa megen Varme og Begeistring, saa megen Pietet for alt Stort og Fortjenst ligt, saa megen Umiddelbarhed og midt i Lystigheden saa megen positiv Alvor, som, om den end stundom kunde have et Stænk af Sentimentalitet, dog i mangen Henseende dannede en smuk Modsætning til den hos en yngre gjen- nemreflekteret Slægt ofte altfor stærkt fremtrædende kriti serende, parodierende og spottende Tendents. Intet vidner maaskee stærkere omUmiddelbarheden og Alvoren hos hiin Generation end det Træk, der er os meddeelt af en da værende Regentsianer, at man ved en af de ovenom talte smaa festlige Sammenkomster under Linden i Kol legiets Gaard uden fjerneste Forargelse kunde synge Psal men »Hvo veed, hvor nær mig er min Ende», kun glæ dende sig over den fiirstemmige Chorals harmoniske Virkning. Det var Julirevolutionen og dens danske Affødning Stænder-Anordningen af 1831, der vakte den dannede Deel af vort Folk til politisk Bevidsthed, og det er naturligt, at den opvakte og letbevægede akademiske Ungdopi efter- haanden mere og mere grebes af det frembrydende poli tiske Liv, uden at den just derfor opgav, hvad der hidtil ved Siden af de strængt videnskabelige Sysler havde lagt Beslag paa dens Interesse. I Studenterforeningen vakte
Made with FlippingBook