KommunitetetOgRegentsen_1862

Fjerde Tidsrum. 18IS—1848. V. 383 i de senere Aar vendte tilbage, var det en Iløitidsdag paa Regentsen, hvis Alumner hædrede deres faderlige Tilsyns­ mand med Illumination og Sange, og da han den 15 Okt. 1826 feirede sit 50aarige Studenterjubilæum, og en talrig Kreds af hans ældre Venner havde indbudt ham til et Festmaaltid paa Skydebanen, modtoge Regentsianerne ham ved hans Tilbagekomst til Kollegiet med en Sang af den forhenværende Alumnus Visby, ligesom de ogsaa denne Gang havde illumineret Gaarden og ved Linden anbragt et Transparent, hvori der under Bogstaverne 11. N. læstes følgende Ord af Cicero: »Quid est jucundius sene pata studiis juventutis ?« hvilke en Ven af Jubilaren foi- danskede saaledes: »Hvad er behageligere end en Alder­ dom omgiven afen studerende Ungdom?« Kun 3Aar levede endnu Nyerup efter denne festlige Dag: han døde den 28 Juni 1829. Regentsianerne og med dem de andre Studenter gave nu for sidste Gang et Vidnesbyrd om den Priis, de satte paa denne deres trofaste Ven, og Re­ gentsen saae for første og eneste Gang en Sørgefest. Ved hans Ligbegængelse den 2 Juli havde over 200 Studentei forenet sig om at bære ham til Graven. Liget var hensat i Regentskirken, der af Alumnerne tildeels var betiukken med Sort, smykket med Nyerups floromvundne Billede og oplyst med Voxlys — og herfra bare Regentsianerne hans Kiste ligetil Assistentskirkegaardx). Det laa som antydet i Nyerups hele Personlighed, at han ikke ved hyppig Brug af den Myndighed, der var lagt i hans Hænder, nænnede at gribe ind i det muntre og fiie Samliv, som i de sidste 10 Aar af hans Levetid havde dannet sig paa Regentsen. Men det tør dog, naar man o A. St. S. 44, 88, 90 if.