KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . I.

2 5

muende og ved god Hævd« , og her paaberaabtes atter som Bevæggrund til Paabudet, »at de 100 Studenter skulle have deres beqvemme Vaaning og Værelse i Studii- gaar den«1). Men hvor stor Trangen til en saadan Bolig end var, idet Huusleien allerede i de Tider her i Byen synes at have været forholdsviis hø i 2), og hvor stor Op­ fordring der end kunde være til at holde saamange Stu­ denter som mulig under et stadigt Tilsyn3), saa blev dog Planen heller ikke denne Gang gjennemført, og efter den Tid synes man ganske at have opgivet Tanken om at an­ vise trængende Studerende Fribolig indenfor selve Studii— gaardens Mure, hvor der vel ogsaa vanskelig vilde have været Plads nok til Opførelsen af en rummelig og beqvem Bolig for et saa stort Antal Personer, som Planen om­ fattede. Kongens Opmærksomhed har sandsynligviis senere nærmest været henvendt paa en gunstig Ledighed til Er­ hvervelsen af en Grund i Studiigaardens umiddelbare Nær­ hed. En saadan frembød der sig endelig 1 6 1 8 , og f r a d e t t e A a r k a n s a a le d e s R e g e n t s e n s T i l b l i v e l s e d a t e r e s . Aaret forud var Mette Hardenberg, Enke efter Kongens Kansler Christian Friis til Borreby, afgaaet ved Døden, og herved var den hende tilhørende store Gaard i Kannikestræde bleven tilfals. Denne Gaard lod Kongenr sandsynligviis i August Maaned 1618, ved den daværende Universitets - Pa t r on , Kansler Christian Friis til Kragerup, paa Kommunitetets Vegne afkjøbe Arvingernes Befuld­ mægtigede Axel Bosenkrands, og da Stiftelsen formodentlig ') Engelstoft og Werlauff a. St. S. 11 f. 2) Jfr. Beckman a. St. S. 37. 3) Som nærmeste Motiv til Regentsens Stiftelse angiver Ole Vorm i et Brev til Laurids Scavenius (JSpp.X LI): »quo ita petulantia mul- torum commodius coerceatur et pietatis exercitiis occasio detur inter eos uberior.«