KommunitetetOgRegentsen_1862

Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V. 381 omtales, maatte søge ud af Gaarden, medtog man i alt Fald længe nogle Grene af hiint Træ for dog at bringe en Deel af dette Gaardens bedste Smykke med sig. En anden An­ ledning til at opfriske Mindet om den 1 Juli 1823 afgav Nyerup. Det var endnu bestandig denne milde og ven­ lige gamle Mand, der var Regentsens Hyrde, og han saae med ligesaa gunstige Øine paa den livlige og bevægede Færd, der nu gik for sig paa Kollegiet, som paa det stille og tilbagetrukne Regentsliv i hans yngre Aar. Forinden vi berette, hvorledes Regentsianerne benyttede enhver Lei- lighed til i de sidste Aaringer af hans Levetid at bringe ham deres Hyldest, skulle vi dog i Forbigaaende berøre en lille Begivenhed, der forefaldt under den saakaldte Jøde- feide i Aaret 1819, saavel fordi den afgiver et yderligere Bidrag til Belysning af, hvorledes Nyerup opfattede sin Stilling ligeoverfor Alumnerne, som fordi det var den sidste Gang, Regentsen blev Vidne til Kamptummel, og den sidste Gang, det kom til et Sammenstød mellem Stu­ denterne og deres gamle Modstandere, Armeens Officerer. Vi ville lade Nyerup selv fortælle Begivenheden. »I Aaret 1819 — siger han i sit Levnet —forefaldt et Optrin paa Regentsen, som er altfor mærkværdigt til, at jeg kan forbi- gaae det med Taushed. Det var i den saakaldte Jødefeide den 5 og 6 Sept. Paa den første af disse Dage om Aftenen Kl. 10 stode nogle Regentsianere aldeles rolige og stille, ikke paa Steder nær ved Opløbet, men paa deres egetFoitoug, ved deres egen Port, i det især af Professorer og Studentel beboede Kannikestræde, da den patrouillerende Lieutenant B. lod dem, efter at have paa en ikke høflig Maade be­ falet dem at forføie sig bort, ved sit Mandskab med Ba­ jonetten jage ind i Porten, dog uden at Nogen deived lemlæstedes. Dette var forbeholdt den patrouillerende Lieu-