KommunitetetOgRegentsen_1862

Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V. 375 j saa Henseende havde gjort 1792, var saaledes nu ikke længer altid fyldestgørende. Man hjalp sig da, som man kunde: man krøb ind ad Vinduerne. Beboerne af den nederste Etage maatte finde sig i den Byrde, der saaledes lagdes paa deres Værelser, og Vægteren var altfor godt indviet i det moderne Studenterliv til, at han skulde see nogen Fare for Retssikkerheden heri, og han fik desuden ved ethvert Gilde paa Regentsen sit Glas Punsch ud af Vinduet, ja stundom ovenikjøbet en varm Aftensmad ser­ veret i sin Kabuds. Da Provsten imidlertid i Aaret 1829 søgte at standse Vindues-Indstigningen ved et Opslag, i hvilket han gjorde Regentsianerne bekjendte med de Lof­ ter og Erklæringer, deres Forgjængere 1792 havde afgivet for det Tilfælde, at Porten maatte holdes aaben indtil Mid­ nat, indgave ikke mindre end 63 Alumner et formeligt An­ dragende til Bestyrelsen om yderligere Indrømmelser i den omhandlede Henseende. Det hedder i dette Andragende. »Passagen gjennem Vinduet er hidtil som uundgaaehg nødvendig af Politiet og Regentsianerne bleven ignoreret, og uden at træde Sandheden for nær, tør vi tilføie den Forsikkring, at Brug . i delte Tilfælde meget sjelden har foraarsaget Misbrug; men nu, da vore Forgjængeres stærke Ord have sat os i Forlegenhed, see vi os nødsagede til at søge om Hjælp». Efter dette Andragende ordnedes Sagen saaledes, at de Alumner, der vilde være ude efter Midnat, indtil en bestemt Time om Aftenen hos Provsten kunde afhente en Portnøgle; men at Porten fra den rlid af blev anseet for at være den eneste passable Indgang til Ile gentsen ved Nattetid, tør rigtignok ikke paastaaes. Studenterforeningens Stiftelse dræbte iøvrigt ingen­ lunde den vaagnede Samfundsaand indenfor Regentsens egne Mure eller forhindrede, at et Samliv med et særeget