KommunitetetOgRegentsen_1862

Fjerde Tidsrum. 1818—1848. IV., 369 meget man end maa holde Professorerne tilgode, at de følte sig stødte over den Tone, hvori Læseforeningens sidste Indlæg var holdt, dog vel meget smagte af det i de Tider saa yndede Princip: »Vi alene vide o. s. v.». For­ uden at nemlig Opmærksomheden henlededes paa de Ud­ gifter, i hvilke Foreningen satte Medlemmerne, den Tids­ spilde, som fulgte af Deeltagelsen i dens Bestyrelse, og de mindre heldige Virkninger, som kunde fremgaae deraf, at en Deel af Medlemmerne (de forhenværende Regent- sianere) ikke stode i samme Forhold til Fakultetet som dem, for hvis Skyld Foreningen nærmest var oprettet — yttredes der ogsaa Frygt for, at de i Foreningen forefal­ dende Forhandlinger og Forsamlinger kunde »foranledige en Virksomhed i en Retning, der hverken kunde være gavnlig for vedkommende Individer selv eller for Samfunds­ livet paa Regentsen». Dertil kom endnu, hed det, »at Valget af Tidsskrifter og Bøger ved den nærværende Ind­ retning ikke altid kunde ventes at ville blive saa hensigts­ mæssigt, som naar det bestyredes af Kyndigere og mere Erfarne». Universitets-Direktionen indstillede Sagen til Kongen, der Nytaarsdag 1839 bifaldt, at der af Kommuni­ tetet maatte anvendes indtil 500 Rdr. aarlig til Vedlige­ holdelse af Regentsens Læseforening uden nogen Bekost­ ning for Alumnerne, men saaledes at hiin blev sat undei nærmere Bestyrelse og Tilsyn af det theologiske Fakultet. I Begyndelsen af Febr. blev den kongelige Beslutning med- deelt Læseforeningen, hvis Medlemmers Fleertal paa en den 10 Marts afholdt Forsamling erklærede, at de betrag­ tede Foreningen som opløst, og overdroge et nedsat Ud­ valg at realisere dens Eiendele, liqvidere dens Gjæld og for Fakultetet og Provsten at udtale Foreningens Smerte over det Passerede. Hvilke Følger Læseforeningens Op- 24