KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569—1728. I. 17 Higet skulle være mange fattige Personer, som flitteligen have begyndt deres studia , og om hvilke er godt Haab, at de med Tiden kunne være nyttige at bruge udi Religionen og udi andre Maader Riget til Tjeneste og Bedste, og de dog ikke ere formuendes, men af Armod saa undertrykte, at de deres begyndte studia kke kunne forfølge og fuld­ ende« , og at han, »paa det udi Fremtiden ikke skulde blive Brøst paa lærde Mænd, som kunne være Religionen tjenlige, har besluttet, at han og hans Efterkommere »altid herefter ville og skulle underholde foo Studenter her hos Universitetet«. Til dette Øiemeds Opnaaelse tilskjøder Kongen dernæst Kommunitetet ikke mindre end 139 Kro­ nen tilhørende Bøndergaarde paa Sjelland og 14 paa Falster samt Kongetienden af 92 Sogne paa førstnævnte 0 . Kommunitets-Godset, der alt »skulde være frit som Adelens eget Arvegods« , blev senere ved Matrikulen af 1688 skyldsat for omtrent 1080 Tdr. Hartkorn1) og udgjorde saaledes mere, end der t. Ex. efter Christian V.s Lov­ givning udfordredes som Grundlag for Oprettelsen af et Baroni. ft 5 . Indtil et bedre og beqvemmere Lokale kunde til- veiebringes, skulde de 100 Studenter ifølge Fundatsen be­ spises i »Helliggjæstes Huus« eller det ovenfor omtalte i Vimmelskaftet beliggende Kloster, og denne Omstændighed blev Aarsagen til, at Kommunitetet i mere end 200 Aar efter sin Stiftelse i daglig Tale som ogsaa stundom i offi­ ciel Stiil gik under Navn af »Klosteret«. I Kloster­ bygningen har der vel neppe været noget andet Rum, hvor der .var Plads til at beværte et saa stort Antal Per­ soner end Refektoriet, og under denne Forudsætning er 0 L. Engelstoft Efterretninger ang. Kbhvns Universitet o. s. v. 1823. S. 153.