KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsram. 1569—1728. I.

15

F ø r s t e T i d s r u m . 1 5 6 9 — 1 7 2 8 . I .

4. K om m u n itete ts Stiftelse. 5. Kommunitets-Bygningen (Klo­ steret) og dens Skjæbne indtil 1728. 6 . Gjentagne Tillob til Oprettelse af en Bolig for fattige Studenter og Planens Gjennemførelse ved Grund­ læggelsen af R eg en t sen ; denne stiftet ved Kommunitetets Midler og betragtet som et Tilbehør til samme. 7. Udsigt over Regentsgrundens ældre Historie; Kollegiets Opførelse; Oratoriet og Regentskirken. 8 —9. Kollegiets Bestanddele, Udseende og videre Skjæbne indtil 1728. 4 . Under den stadig voxende Tilstrømning til Kjøben­ havns Universitet maatle Christian 111 .s Bespiisningsanslatt snart vise sig for indskrænket, til at bøde paa den mellem de Studerende herskende Trang. Fjorten Aar efter den ovenfor omtalte Forøgelse af Tallet paa Anstaltens Alumner besluttede derfor Frederik II midt under de Fredsunder­ handlinger, der endte den nordiske Syvaarskrig, at udvide sin Faders Velgjerning mod de kjøbenhavnske Studenter i et saa overordentlig stort Omfang, at Sønnens Værk næsten bragte Faderens i Forglemmelse, idet han nemlig i Aaret 1569 til 100 Studenters daglige Bespiisnlnf grundlagde Konimuintetet. Det var ved denne Ledighed fornemmelig Rigshofmesteren Peder Oxe til Gissell'eldt og Kansleren Johan Friis til Hesselagergaard, der virkede som Kongens Raadgivere, og det er i ethvert Fald ikke urimeligt at an­ tage, at »Fædrelandets og Universitetets Ære og Pryd«,