KommunitetetOgRegentsen_1862

Andet Tidsrum. 1728—1777. III. 209 Ligesom Tilfældet havde været i Størstedelen af for­ rige Tidsrum, skulde ifølge den nye Fundats Baccalaurei beholde saavel Kommunitet som Regents i fulde 5 Aar, medens de øvrige Alumner kun maatte nyde Beneficierne i 3 Aar. Derimod var der efter Fundatsen ikke Spørgs- maal om at indrømme de Førstnævnte nogen sær for­ trinlig Adgang til Optagelse blandt Stiftelsens Alumner. Det var først i 1760, det bestemtes, at »Ingen undtagen dem, som forud allerede ere privilegerede, maae admitteres til at nyde s tip e n d ia a ca d em ica , medmindre han er b a c c a - laureus eller har in e x a m in e p ln lo so p ln co faaet saadan Charakteer, at han kan blive det, og bringer Attest fra decano, at han i næste Promotion skal blive b a c c a la u r e u s «1). Da den omtalte akademiske Grad ophævedes 1775 og sam­ tidig hermed den saakaldte philologiske Examen indførtes, bestemtes det, at de Studenter, der havde undeikastet sig denne, skulde erholde alle de Fortrin og Rettigheder, som forhen vare forundte Baccalaurei2). 53. Det P r i v i 1e g i u m paa fortrinlig Adgang til Kom­ munitet og Regents, der i Løbet af det foregaaende lids- rum var indrømmet Studenter fra Island samt fra Trond- hjems3) og Frederiksborg Skoler, stadfæstedes ved Univer­ logi, et Andet at læse Bibelen eller høre dem , som forklare den, medmindre Bibelens Læsning alene skal vedkomme Theologerne, eller vi skulle antage ligesaa mange studiosi theologiæ som Christne, der læse deres Bibel eller bivaane Bibelforelæsninger«. J) Reskr. af 12 Sept. 1760 (hos Fogtman). 2) Fr. af 11 Mai 1775 (hos Schou) og Reskr. af s.D. (hos Fogtman.) 3) Uagtet som anført Privilegiet til Klosteret allerede i forrige Tids­ rum i det Hele taget ogsaa synes at have givet Vedkommende Ad­ komst til en fortrinlig Adgang til Regentsen, resolverede det theol. Fak. dog d. 17 Sept. 1784, at det vel vidste, at 4 Nidrosienses vare privilegerede til Kommunitetet, men ei, at de tillige vare privile­ gerede til Regentsen (Fak. Kopibog IV. S. 158). 14