KommunitetetOgRegentsen_1862

1 9 8 Kommunitetet og Regentsen. den ufeilbare Yei til Salighed« og skal endog ved Ud­ nævnelsen af Kommunitets-Alumner ikke have holdt sig fri for eensidig at vrage de Studerende, som ikke deelte denne Overbeviisning1). I sit Forhold til Andre var han ufordragelig og paastaaelig, og han holdt over alle Former med et Pedanteri, der skaffede ham Tilnavnet »Vanskelig­ hedernes Fader« [■pater difficultatum ). Men ugift og barn­ løs, som han bestandig var, kastede han hele sin Iijær- lighed paa Regentsen og Kommunitetet og talte, skrev og handlede lige indtil sin Død for disse to Stifteisers Vel med en Iver, Udholdenhed og Uegennyttighed uden Lige2). Den Ordning, der allerede fra Kommunitetets ældste Tider havde været vedtagen med Hensyn til Maaden, lnor- paa Fakultetet udøvede sin Myndighed, lod Fundatsen uforandret, saaledes at fremdeles hver enkelt af de theo- logiske I rofessorer som I n s p e k t o r et Aar ad Gangen besørgede de daglige Forretninger og det mere umiddel­ bare Tilsyn. Inspektor skulde navnlig ligesom tidligere føi e Kommunitetets Matrikul og mindst een Gang maanedlig uanmeldt besøge Klosteret og Regentsens Kamre og Kirke. Udnævnelsesretten skulde vel, som antydet, uforandret til­ komme det samlede Fakultet; men ligesom der tillagdes Provsten en Ret til at foreslaae Kandidater til ledige Pladser saavel paa Kommunitetet som Regentsen — Noget, hvorom 0 »Man skulde høre mans Kollegier, sagde han, saa kunde man nok selv hjælpe dem til Stipendier« (J. Møller Theol. Bihi. XII. S. 13 Anrn.) 2) P. E. Müller charakteriserer ham træffende i følgende Linier: »Pmsca fide, moribus severis, nihil sibi, pauMuvn aliis indulgens, hujus instituti (o: Regentsens) acerrimus exstitit et moderator et vindex « (J. Møller Nyt theol. Bibi. f. 1824 S. 272). At han som anført har ligget paa Regentsen, fremgaaer af hans egen Erkl. i Nyerups Eft. omReg. S. 55, jfr. derimod Nvt theol. Rib! f 1823 S. 47.