KommunitetetOgRegentsen_1862

1 9 6 Kommunitetet og Regentsen. Halvdeel af foregaaende Tidsrum havde været eneraadende over Kloster og Regents og nu havde mange Aars Hævd paa denne Tingenes Tilstand, ikke var tilbøjeligt til at ville læse nogen Indskrænkning i sin Raadighed ud af hine Be­ stemmelser i Fundatsen. Det bestyrede derfor i Virkelig­ heden Stifteiserne alene med Ansvar for og under Tilsyn af Universitets-Patronen som Regjeringens Repræsentant, og ligesom det i alle Stifteiserne vedkommende Anliggender henvendte sig til Kongen umiddelbart gjennem denne, sti­ ledes omvendt saagodtsom altid de kongelige Befalinger, der angik Kommunitet eller Regents, udelukkende til Fa­ kultetet. Nogen Indskrænkning led imidlertid dettes Myn­ dighed fra Aaret 1765 ved Oprettelsen af Embedet som U n i v e r s i t e t e t s P r o k a n s l e r . ■Der gaves nemlig bl. A. Ihændehaveren af denne nye Værdighed Ret til at føre Tilsyn med Klosteret og Regentsen og til at foreslaae For­ andringer i de for disse gjældende Love og Anordninger1) _ en Ret, der ialt Fald, saalænge Erik Pontoppidan beklædte Embedet (1755 64), ikke forblev ubenyttet, idet ban meget ofte personlig indlandt sig paa Klosteret og ivrede mod Uorden og Forsømmelse, ligesom ban vistnok ogsaa turde have havt en væsentlig Andeel i de Foranstaltninger, der i hans Embedstid bleve trufne med Hensyn til Kommuni­ tetet2). Det skal iøvrigt siges til det theologiske Fakultets Roes, at det i denne Periode ikke alene med Iver vær­ nede om Kommunitetets Ret, men ogsaa bestyrede dets Formue med en Redelighed og Klogskab, der lagde Grunden til den glimiende økonomiske Forfatning, hvori Stiftelsen ') See Instruxen af 2 Mai 1756 i Holbergs Danm. og Norges Stat S. 237 ff. ) Recensionen af Beckmans Hist. comm. i Danmarks litterariskePro­ gresser IV. S. 77.