KommunitetetOgRegentsen_1862

Andet Tidsrum. 1728—1777. I.

1 9 3

første deelte den indskrænkede Plads med en Stald og et Vognskuur, og de sidste synes snart at være gaaede ud. Værre endnu var det imidlertid, at der for at skaffe Prov- sten en egen Gaardsplads omkring den 5te Inspektion var opfort et Plankeværk, der i høi Grad maa have vansiret Kollegiets Gaard1). I I . 44. Universitets-Fundatsen af 1732 og dens Betydning som Lov for Kommunitetet og Regentsen. 45—50. Stifteisernes Bestyielse i den Tid, da denne var gjældende Begel i saa Henseende: den ovei- ordnede Bestyrelse; Embeds- og Bestillingsmand. 44. Den store Brand i Aaret 1728 skaffede ikke alene Universitetet og de i Forbindelse med dette staaende Stiftelser nye Bygninger, den gav ogsaa Stødet til, at der besluttedes en Reorganisation af den kjøbenhavnske Høi- skole, til hvilken denne under den Tilbagegang i det viden­ skabelige Liv, der havde funden Sted siden Griffenfeldts Dage, haardt trængte3). Endnu medens der arbeidedes paa at oprette den materielle Ødelæggelse, Branden havde bevirket, var det første Skridt til Reformen gjort derved, at Embedet som Universitets-Patron, der i nogen lid havde staaet ubesat, i Marts 1731 tildeeltes den liøit fortjente Adelsmand Iver Rosenkrands. Under dennes borsæde ned­ 0 Regentsbygningens Historie efter 1728 vides ikke hidtil at ■sæie behandlet i noget andet trykt Værk end i Jonges Kbhvns Beskiiv. S. 314 f.; men denne Forf.s Tidsangivelser i saa Henseende ere feilagtige. Opførelsen af den vestlige Deel afLængen til Kannike­ stræde sætter han til 1748, uagtet Porten selv bærer Aai&tallet 1743, og Kirkelængens Nedrivelse og Gjenopbyggelse til 1750. 2) OmdenneTilbagegang see navnlig J. MøllerMnenosyneIV. S. 87 1. 13