KommunitetetOgRegentsen_1862

1 7 0 Kommunitetet og Regentsen. hjertige Gud forlehne et helbredsomt, fredeligt og lyksaligt Aar for sin eenbaarne Søn Jesu Christi Skyld!« — be­ gyndte Livet efterhaanden at antage de gamle Former. De bortreiste Studenter flokkedes atter i den hærjede Ho­ vedstad, og den 13 Jan. fandt Fakultetet derfor allerede Anledning til at anmode Økonomen om efter 6 Ugers For­ løb atvære betænkt paa at lade Spiisningen indtræde paany. Denne Frist blev heller ikke oversiddet, og den 29 Febr. kunde Provsten Søren Lintrup med 80 Alumner efter 5 Maaneders Afbrydelse paany begynde Spiisningen og Øvel­ serne 1). Hvor forstyrrende end Pesten saaledes greb ind i Kommunitetets Virksomhed, var det dog fornemmelig Re­ gentsen, hvis Navn paa en særegen Maade blev knyttet til Historien om denne Landeplage, idet den nemlig blev An­ ledningen til, at Kollegiets Deboere fik og gjennem flere Menneskealdre beholdt et Privilegium paa inden visse Grændser at bestride Ligbæringen i Hovedstaden. Med­ delelsen af dette mærkelige Privilegium var som bekjendt begrundet i en under Epidemien fra kjøbenhavnske Stu­ denter fremkommen Erklæring om at ville bortbære de Pestdødes Lig, og uagtet de paagjældende Studenter i alt Fald neppe alle have været Beboere af Regentsen2), skulle J) Smstds 13Jan. 1712, jfrt med enBeretning i Nykgl. Snal. 1225 4to. 2) At det udelukkendevar Alumner paaRegentsen, der optraadteved denne Leilighed, kunde synes at fremgaae af den Omstændighed, at Ligbærer-Privilegiet senere særlig knyttedes til detteKollegium, hvortil kommer, at det hos den samtidigepaalideligeForf. Andreas Hojer (König Friederich des Vierten glorw. Leben 1. S. 209) hed­ der: »wie denn die Studiosi der königlichen Regenz durch ihre Willfährigkeit die Leichen wegzubringen sich das Privilegium er­ worben o. s. v.«, og at ikke alene Jonge (Kbhvns. Beskriv. S. 3!7), men ogsaa P. Holm. (J den oftere omtalte haandskrevne Oversigt over Kommunitetets Historie) omtale Begivenheden paa lignende