KommunitetetOgRegentsen_1862
1 7 0 Kommunitetet og Regentsen. hjertige Gud forlehne et helbredsomt, fredeligt og lyksaligt Aar for sin eenbaarne Søn Jesu Christi Skyld!« — be gyndte Livet efterhaanden at antage de gamle Former. De bortreiste Studenter flokkedes atter i den hærjede Ho vedstad, og den 13 Jan. fandt Fakultetet derfor allerede Anledning til at anmode Økonomen om efter 6 Ugers For løb atvære betænkt paa at lade Spiisningen indtræde paany. Denne Frist blev heller ikke oversiddet, og den 29 Febr. kunde Provsten Søren Lintrup med 80 Alumner efter 5 Maaneders Afbrydelse paany begynde Spiisningen og Øvel serne 1). Hvor forstyrrende end Pesten saaledes greb ind i Kommunitetets Virksomhed, var det dog fornemmelig Re gentsen, hvis Navn paa en særegen Maade blev knyttet til Historien om denne Landeplage, idet den nemlig blev An ledningen til, at Kollegiets Deboere fik og gjennem flere Menneskealdre beholdt et Privilegium paa inden visse Grændser at bestride Ligbæringen i Hovedstaden. Med delelsen af dette mærkelige Privilegium var som bekjendt begrundet i en under Epidemien fra kjøbenhavnske Stu denter fremkommen Erklæring om at ville bortbære de Pestdødes Lig, og uagtet de paagjældende Studenter i alt Fald neppe alle have været Beboere af Regentsen2), skulle J) Smstds 13Jan. 1712, jfrt med enBeretning i Nykgl. Snal. 1225 4to. 2) At det udelukkendevar Alumner paaRegentsen, der optraadteved denne Leilighed, kunde synes at fremgaae af den Omstændighed, at Ligbærer-Privilegiet senere særlig knyttedes til detteKollegium, hvortil kommer, at det hos den samtidigepaalideligeForf. Andreas Hojer (König Friederich des Vierten glorw. Leben 1. S. 209) hed der: »wie denn die Studiosi der königlichen Regenz durch ihre Willfährigkeit die Leichen wegzubringen sich das Privilegium er worben o. s. v.«, og at ikke alene Jonge (Kbhvns. Beskriv. S. 3!7), men ogsaa P. Holm. (J den oftere omtalte haandskrevne Oversigt over Kommunitetets Historie) omtale Begivenheden paa lignende
Made with FlippingBook