KommunitetetOgRegentsen_1862

162

Kommunitetet og Regentsen. eller i Norge, snarest mulig Universitetet; men dette var ligeledes Tilfældet med Størstedelen af de Studenter, der indskreves i de to nærmeste Aar efter Fredens Slutning,, og det fandtes derfor ogsaa unyttigt at lade Nogen »kom­ ponere for Klosteret«1). Som Følge af denne almindelige Studenter-Udvandring fra Hovedstaden stod ikke alene Klo­ sterets Spisesal, men ogsaa Regentsen næsten lom. I Beretningen om Konsistoriums JVløde den 20 Jan. 1661 hedder det, at Kollegiet »nu moxen er øde, saa Gud maa vide, naar det engang igjen kan blive repareret og fre- qventeret, al den Stund saa staaer og ringe Forhaabning- er, at Bordene med Kost i Klosteret som tilforn for fattige Studenter kan underholdes, som vel desværre seenlig vil skee«. En lige saa mistrøstig Tone gaaer der igjennem en Memorial angaaende Universitetets Tilstand, som Rektor og samtlige Professorer den 13 Okt. s. A. indgave til Kansleren, ligesom det da ogsaa af denne erfares, at Klo­ steret til den Tid end ikke kunde underholde eet Bord, idet det hele Antal af Spisende da kun var 62). Dette Antal var vel allerede i den paafølgende Dec. Maaned voxet til 24, men Traktementet var paa den anden Side neppe at regne for en Trediedeel af, hvad det havde væ- r.et i bedre Dage3). Først to Aar senere vare de forfaldne Sager komne saaledes paa Fode igjen, at Antallet af Kom­ munitetets Alumner kunde fastsættes til de 100, det op- 1) Reckman a. St. S. 51. I den strax nedenfor omtalteMemorial fra Universitetet til Kansleren hedder det, at »de meste, saa tidlig de eredeponerede, nødes til at reise hjem til deres Forældre, Venner eller Andre, hvor de kan i en eller anden Maade faae deres Op­ hold«.

2) 1Ny kgl. Sml. 1225. 4to. 3) Efter en Optegnelse smslds,