KommunitetetOgRegentsen_1862
Første Tidsrum. 1569—1728. VII.
1 5 7
havde »beordret samtlige Vægtere at være aarvaagne og alerte «, men endog anmodet Byens Kommandant om at lade Rytteri og Fodfolk patrouillere i Gaderne1). Uagtet Kadetterne havde faaet samme Tilhold som det, Konsi storium skulde give Studenterne, var det dog atter hine, der Aaret efter vare Angriberne. Thi i Febr. 1719 indkom der til den daværende Universitets - Patron Oversekretær Vibe en Klage, i hvilken Regentsianerne besværede sig over, at en Deel af Landkadetterne »den 10de f. M. om Aftenen havde forsamlet sig udenfor Regentsen, ladet høre mange Skjældsord mod Studenterne, hugget i Regents porten og, da de ingen Modstand fornam, slaaet nogle Vinduer itu i Regentsen og Ehlers Kollegium«2) — en Besværuig, der foranledigede, at Regjeringen nedsatte en Undersøgelses-Kommission, som for denne Gang standsede Skjærmydslerne3). J) Skrivelsen fra Ernst, dat. 30 Marts, findes i Konsistoriums Archiv a. St. 2) Werlauff a. St. S. 259. 3) De her omtalte Sammenstød, ved hvilke det Fjendskab mellem Studenter ogMilitære, som senere kom til at spille en ikke ube tydelig Rolle (jfr. nedenfor), for første Gang lagde sig for Dagen paa en fremtrædendeMaade, mangle iøvrigt ikke ganskeForløbere. I Studiigaards-Regnsk. for 1627—28 omtales f. Ex. enDeel af Taget paa Kommunitets - Rygningen som nedrevet af Soldaterne »i Par lament med Studenterne«, og »de Hofkarle«, med hvilke en Deel Studenter ifølge Acta cons.' 19 Juni 1654 havde havt et heftigt Slagsmaal paa Kaarder udenfor Frue Kirke, svarede vistnok til vor Tids Garde.
Made with FlippingBook