KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569—1728. VII.

1 5 3

hvori de tilkjendegave, at de nok skulde lystre den sidst­ nævnte Befaling, men at de ikke vilde nedlægge de Yaaben, »som de med Ære og Berømmelse havde baaret mod Kongens Fjender, hvorom hans Majestæt Kongen selv bedst kunde vidne«. Kongen var da og saa galant mod Stu­ denterne at kalde Biskop Svane og Rektor Vandal for sig og betyde dem, at han ingenlunde vilde, at Studenterne, som havde holdt sig saa tappert under Beleiringen, skulde miste deres Kaarder, hvorimod det skulde formenes Ade­ lens Tjenere at bære Værge. Men Konsistorium kunde nu engang ikke forsone sig med at see den akademi­ ske Ungdom bevæbnet, og efterat Saadant allerede Aaret efter var forbudt de theologiske Studenter, udvirkedes der senere, da Studenternes krigerske Bedrifter ikke længer var Frederik III i saa frisk Minde, et Kongebrev af 23 Dec. 1667, ved hvilket »den Uskikkelighed« at bære Kaarde formeentes Studerende af alle Fag. Disse vidste imidlertid at trodse den uskjønsomme Konges Villie, og 14 Åar senere (den 16 Sept. 1681) maatte man derfor udtrykkelig indrømme Studenterne den omtvistede Ret, dog med Und­ tagelse af Theologerne, for hvis Vedkommende Forbudet gjentoges, uden dog at frugte. De vilde ikke staae til­ bage for deres begunstigede Kammerater; ikke engang, naar de bestege Prædikestolen, aflagde de den saa haardt forfulgte Kaarde1), og det kan saaledes ikke forundre, at Regentsianerne aldrig undlode at spænde Værget om Livet, *) I Konsistoriums Møde den 3 Febr. 1694 gjorde Biskoppen det til Gjenstand for Forhandling, »om ingen Raad var at anstille,' saa at studiosi theologiæ , helst naar de ere occuperede in J u n e - ti o n ib u s s a c r i s , maatte holdes til at væreklædte habitu decenti, ikke brogede, affarvede, og med en Kaarde« (Werlauff a. St. S. 278).