KommunitetetOgRegentsen_1862

1 5 0 Kommunitetet og Regentsen. maatte komme dem til ringe Undsætning at bøde Klæderne med«. Men Kansleren blev fortørnet, og Enden paa Sagen blev, at først Klosterets Alumner og siden de øvrige Stu­ denter fik alvorligt Tilhold om at bære deres Ilaar kort afskaaret, som tidligere Programmer bød, og om at »af­ lægge deres Remmer omkring Livet og Knæene, tillukke deres aabne Ærmer, afskaffe deres vide Støvlekraver med mere Uskikkelighed«, hvorhos det tilføiedes, at saafremt Studenter, der havde Kost paa Kommunitetet, ikke strax rettede sig herefter, men understode sig at trodse Forbudet enten paa eller udenfor Klosteret, skulde de for bestandig forvises samme1). Men ikke engang den her omtalte Indskriden fra den høie Adels Side, som følte sig krænket over, at fattige Studenter turde vove at bære Klæder af samme Snit som den, maa have frugtet. Thi allerede 1653 maatte Konsistorium paany irettesætte Studenterne, fordi de tænkte mere paa deres smukke Støvler og Linned end paa Bibelen, og fordi »theo- logiske Kandidater i alle Henseender klæde sig som Hof­ folk«, minde dem om ikke at øde saamange hollandske Kniplinger til deres Linned om Hænderne og til Støvle- mansketter og true de Gjenstridige med at gaae glip af Attestats og af al Befordring — en Trusel, med hvilken det var saa alvorlig meent, at den endog siden gik over i Landsloven2). Selv den senere saa almindelige akademiske Hovedbedækning Parykken fandt i Begyndelsen ingen Naade hos de strænge Fædre. En Student, der 1645 havde dristet sig til at møde paa Universitetet med en saadan, blev strax befalet under Straf af Fængsel at aflægge den, *) Baden Univ.-Journal III. S. 20 ff, Nyerup a. St. S. 106 ff. 2) Jfr. Danske Lovs 2—2—2, hvor der som Betingelse for Adgang til Præstekald fordres et Vidnesbyrd bl. A. ogsaa om, at denPaa- gjældende »har levet skikkelig, endog i Klædedragt«.