KommunitetetOgRegentsen_1862

Kommunitetet og Regentsen.

1 4 8

3 6 . Kaste vi Blikket paa Ydersiden af Studenter livet, er der vel neppe Noget, der i dette Tidsrum danner et saa stærkt fremtrædende Træk i Billedet som K læ d e ­ d r a g t e n og hvad dermed staaer i Forbindelse, og det maa i vor Tids Øine falde næsten komisk at see Univer­ sitetets Fædre med en nok saa stor Iver som den, med hvilken de modarbejdede de nysomhandlede virkelig slette Sider ved den akademiske Ungdoms Færd, jævnlig at fore­ skrive deres Underordnede Snit og Farve paa Kjole og Kappe og Maaden at bære Haaret paa. Det var som be- kjendt jo overhovedet charakteristisk saavel for den Pe­ riode, vi her have for Øie, som endog for en stor Deel af forrige Aarhundrede ved positive Foranstaltninger at ville ikke alene forebygge egentlig Luxns i Klædedragt og øvrige Leveskik, men ogsaa modvirke Antagelsen af nye Moder, i hvilken man var tilbøielig til at see et Vidnes­ byrd om stor sædelig Fordærvelse, — og i denne Kamp med Modens Luner gik den akademiske Øvrighed blandt de Forreste. Allerede fra Aaret 1600 findes der i Programmer jævnlig de mest indtrængende Forbud og Trusler i saa Henseende ; men de maae ikke have hjulpet stort, thi i sin gudelige Harme over Tidsalderens forfængelige Pragt- og Modesyge klager en kjøbenhavnsk Geistlig 25 Aar senere særlig netop over, at ogsaa Stu­ denterne vare smittede af denne. »Kan og ikke nok be­ grædes, siger han, den -slemme Letfærdighed, vore stu d io si bruge med deres Klædedragt. I n veritate de træde her frem i Støvler og Sporer, i deres ungarske Rocke med deres Toppe for i Hovedet, saa de Gudfrygtige maae græmme sig tildøde over saadan Letfærdighed. 1 Sandhed Rektor burde med de andre Høilærde at holde dem til saadan Klædedragt, som deres Stand udkræver, og lade adelige