KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . VII. 143 Endog de saakaldte Davids-Degne fandt man det nød­ vendigt at forbyde at komme drukne til deres Bord paa Klosteret: de skulde i saa Fald bøde en Sietdaler1). Det er nu vel ganske vist, at disse extraordinære Kommunitets- Alumner ingenlunde altid vare i den egentlige Drenge­ alder, idet der i de Tider sade Mange i Mesterlektien, som, for at tale med Peer Degn, »lode sig rage to Gange om Ugen«; men da man fra det 17de Aarhundrede har Exempler paa, at Børn i en Alder af 9—10 Aar ere bievne indskrevne som Studenter ved Kjøbenhavns Univer­ sitet2), er det dog rimeligt nok, at mange af dem ikke have været Andet end Drenge — og hiin Bestemmelse i Lovene for Davidici turde saaledes vel være et af de stærkeste Vidnesbyrd om, at datidige fremmede Forfattere ingenlunde ganske havde Uret, naar de bebreidede vore Landsmænd et udbredt Hang til Misbrug af stærke Drikke. Fra den Tid, da .Christian IV udstedte Forbud mod Ind­ førelsen af det stærke fremmede 01, og Brændevinen be­ gyndte at indtræde i den Rolle, som hiint indtil da havde spillet, synes der efterhaanden at være indtraadt nogen Bedring i den her skildrede Tilstand, og det lader til, at Studenterne ikke have havt fuldt saa megen Smag for den nye som for den gamle Drik. Men Drikfældigheden havde dog ingenlunde faaet sit Banesaar. Da Regentsens Alumnei *) Leg. Dav. præscr. § S. 2) Den 23 Juli 1695 deponerede saaledes Morten Caspar Wolfburg, der ikkun var 9 Aar og 2 Maaneder gammel, og som Aaret efter den 22 Juli paa Borchs Kollegium offentlig forsvarede en Afhandling »De auguriis Domanorum«. l o Dage tidlige ie , da J. L. Uisin sammesteds disputerede om de gamle Joders Skoler og Akademier, responderede Peder Simonsen Aarhuus, der nylig i en Alder af 10 Aar var indskreven som Student, og »som havde Færdighed i 7 Sprog, men især i det hebraiske« (Bircherods Dgb. S. 306 og 321).