KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . VI. 1 2 9 et Bidrag til en Vurdering af de ældre Klosterprædikener i Forordningens Indledning, hvor det hedder, at »daglig Forfarenhed udviser, hvorledes unge Studenter, strax de have faaet Attestation om deres studns, sig understaae paa Prædikestolen at optræde, der Guds Menighed udi dens Saligheds Sag at lære og undervise, og eftersom de ere uøvede og ville dog, hvad heller deres Vidskab tilrækker eller ikke, Timen udholde, da geraade de ofte udi en Talenhed, som uden den forhaabede Frugt og Opbyggelse afgaaer, hvilken Sædvane udi saadanne hellige Forsamlinger de siden følge, hvorudover vel er at befrygte, at Gud den allerhøiestes allerhelligste Væsen ikke bevises den Ære og Andagt, som Guds Ord dennem lærer og befaler«. Det bestemmes derfor, at der af de Studenter, »som enten have faaet deres Attestation1) eller og ere examinerede dertil og befundne den at være værd«, skulde udvælges 24 ad Gangen, som særlig skulde øves i at prædike, og af hvilke de 4 eller 6 dygtigste skulde prædike om Søn­ dagen til Iløimesse, de 8 næste til Aftensang og de øvrige til »Katechismiprædiken« om Fredagen, medens indfaldende Helligdage fordeeltes mellem dem Alle2). Tilsynet med disse Øvelser paalagdes Universitetslærerne, navnlig af det theologiske Fakultet, der hver især skulde antage sig et vist Antal af Studenterne, gjennemgaae Udkastene til deres Prædikener, være tilstede under deres Afholdelse, siden gjøre Forfatterne opmærksomme paa deres mulige Mangler *) Attestationen var indført 6 Aar i Forveien (ved Kongebrev af 7 Nov. 1629) som Betingelse for Tilladelsen til at bestige Prædike- stolen og opnaae »nogen fornemme Skolebestilling«. 2) I leg. comm. af 1638 § 25 anbefales det under Straf af at miste Kloster og Regents ganske særlig de unge Prædikanter strængt at efterkomme de akademiske Forskrifter om Klædedragt, Maaden at bære Haaret paa o. s. fr. (hvorom nærmere nedenfor). 9