KommunitetetOgRegentsen_1862

126

Kommunitetet og Regentsen. udfylde denne. Det anbefales dem derfor ogsaa at ud- arbeide korte Foredrag, dog ikke af mindre end et Qvarteers Varighed. Paa den anden Side har det ikke været den, der først, fik Ordet, uformeent alene at udfylde Timen; thi til Reglen om, at to Alumner skulde dekla­ mere i hver Time, tilføies udtrykkelig: »medmindre den første er meget vidtløftig« [nist alter fu i t p roli løv­ rigt udtalte de gamle Klosterlove det som ønskeligt, at de To, der samme Dag skulde deklamere, vilde forene sig om at optræde som Angriber og Forsvarer af den samme Gjenstand, og en Tredie kunde da endnu i saa Fald op­ træde som Dommer. At der ved de heromhandlede Øvelser ikke som ved dem, der afholdtes under Maaltidet, har været Spørgsmaal om en Opremsning af et udenadlært Stykke af en anden Forfatter, men virkelig om en selv­ stændig Udarbejdelse, fremgaaer bl. A. deraf, at det sam­ tidig med, at Alumnerne mindedes om under Straf af Ude­ lukkelse fra Klosteret at lære deres Foredrag udenad og ikke at læse dem op af Papiret1), ligeledes indskjærpedes dem i Forveien at lade Foredragene gjennemgaae af ved­ kommende Privatpræceptor eller af Provsten2). Ligesom det forøvrigt herved nærmest var tilsigtet, at Alumnerne om mulig skulde undgaae at støde Auditoriets latinske Øren ved grove Sprogfeil, saaledes blev det overhovedet baade ved disse Øvelser og ved de nys omtalte offentlige Disputatser saa strængt paaseet, at Ingen begik Brud paa den latinske Grammatiks Regler, at den, der ved disse kun een Gang i saa Henseende grovt forbrød sig (gyd ') Det var formodentlig af Hensyn hertil, det var paabudt, at Taleren skulde holde Hænderne ovenpaa Kathedrets Pult (manibus pro- tensis supra pulpitum), see Tab. hos Beckman a. St. ' 2) Beckman a. St. S. 33.