KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . VI. 113 til Alters1), og Undladelse heraf sees oftere, naar den stødte sammen med en anden, selv ringere Forseelse, at have kostet en Alumnus Forviisning fra de tvende Stiftelser. 3 0 . Fremdeles blev det strængt paaseet, at hverken Alumnerne eller Exspektanterne forsømte Universitetslærernes og da navnlig Theologernes offentlige F o r e l æ s n i n g e r , og at de ved Nedskrivning tilegnede sig det Foredragne. Foruden at det i alt Fald senere paalaa Provsten nu og da at lade sig forevise Alumnernes Kollegiehefter (libri lectionum ) 2) , var dot befalet Dekanerne daglig ved Begyn­ delsen af hvert Maaltid at anstille den i den omhandlede Henseende fornødne Undersøgelse, af hvilken Resultatet, naar det gik vedkommende Alumnus imod, blev, at han maatte gaae bort fra Bordet for den Dag3), ligesom han i Gjentagelsestilfælde stod Fare for at miste sin Plads baade paa Kloster og Regents. Under samme Straf, som der saaledes var foreskrevet for Forsømmelse af Forelæs­ ninger, paabødes det senere Alumnerne ligeledes at være tilstede ved Universitetslærernes offentlige Disputatser4). Medens iøvrigt Baecalaurei i den tidligere Tid synes at have tilegnet sig den Forret at være undtagne fra den al­ mindelige Forpligtelse til al høre Forelæsninger, indskjær- pedes det derimod senere, at de i denne Henseende ikke skulde være stillede anderledes end de øvrige Alumner0). — Af den her omhandlede Forpligtelse som ogsaa af den,

’) Nyerup Univ.-Anü. S . - 105. 2) Smstds S. 298. 3) Leg. comm. af 1638 § 24, af 1662 § 18. Acta cons. 18 Nov. 1693.

Ä) Beckman a. St. S. 53 Anm., jfr. leg. comm. af 1662 g 4. Fri­ tagelsen var saameget Besynderligere, som det for Reformationen endog var en B e t i n g e l s e for Tilladelsen til at liøre theol. fo re ­ læsninger at være baccalaureus philosophiæ. S