KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . V.

99

kom endelig nu og da et ikke ringe Antal overordentlige Gjæster i Kjøkkenet, idet det nemlig ifølge de ældre Spise- regnskaber var Skik at beværte »dem, som Ved til Gaarden fælde, Vognmændene, som det fremkjøre, dertil Bønder, som deres Landgilde yde eller Lam og Stude fremdrive og fede Gjæs fremføre, item dem, som hjælpe at slagte og plukke Gjæs». Medens ventelig en af Frue Skoles Hørere har ført Forsædet ved det Bord, hvorved Davids Degne spiste, ind­ toges Hæderspladsen ved de øvrige Borde af Dekanerne med Undtagelse af det øverste, hvor Provsten selv præsi­ derede »i en Ryslæders Stol«. Baade denne og hine vare fra de ældste Tider og lign indtil 1777 forpligtede til at indfinde sig i Spisesalen sortklædle og med en lille sort Kappe over Skuldrene1). Alumnernes Plads synes at have været betinget af Ancienneteten, og blandt flere paa samme Tid Udnævnte gjorde Udfaldet af Adgangsprøven Udslaget2). Mærkværdig nok var det ikke ubetinget formeent Alum­ nerne at medtage G j æ s t e r til Bordet, »forat disse kunde være Vidne til den kongelige Velgjerning og de Stude­ rendes daglige Øvelser«, og for at skaffe Plads til saadanne Gjæster skulde da enten den øverste af Bordets Alumner optages ved det næste ovenfor eller den nederste ved det næste nedenfor det Bord, hvortil den Fremmede var ind­ budt. Dog maatte Gjæsten, for hvis Opførsel Indbyderen stod til Ansvar, være akademisk Borger (ex nostro ordine ), og selv en saadan turde af hver enkelt Alumnus kun ind­ bydes een, høist to Gange. Indbød Nogen oftere en Gjæst,

Theatrum Danice S. 45 , Thura

Hafnia hodierna

Pontoppidan

S. 343. 2) Holberg Danm. og Norges B eskriv. S. 189 (»og skal de nyde det fornem ste Sted, som gjøre de bedste Prøver«)-