KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . III. 87 kapitels anbefalende Vidnesbyrd om deres Begavelse, Flid og Sædelighed, saaledes at der kunde være Haab om, at de i Tiden vilde egne sig til at anbringes i Kirkens Tje­ neste1). 1Christian IV.s Regjeringstid bestemtes det endnu, at aarlig 1 til 2 Studenter fra Øsel, 1 til 2 fra Gulland og endelig 2 af de fattigste og bedst begavede (»af de bedste ingenns «) fra Frederiksborg Skole strax efter Depositsen skulde optages mellem Klosterets Alumner2), og den samme Ret forundte Frederik 11 endnu 8 til 10 af de aarlig fra Kjøbenhavns Skole dimitterede Studenter3). Ligesom imid­ lertid de øselske og gullandske Privilegier tabte deres Betydning, efterat de paagjældende Provindser ved Freden i Brømsebro vare afstaaede fra Danmarks Krone, og lige­ som den Kjøbenhavns Skole forundte Ret, der maaskee var begrundet i den efter Beleiringen 1658—60 længe herskende Nød, siden synes af sig selv at være gaaet i For­ glemmelse, saaledes bar det Samme tildeels været Tilfældet med den Nordmændene tilstaaede Forrettighed, idet denne i Tidernes Løb indskrænkedes til alene at gjælde 4 fra Trondhjems Skole dimitterede Studenter4). 0 Beckman a. St. S. 33, see og Ny kgl. Sml. 1226. 4to. 2) Ved tre Breve henholdsviis af 19 Sept. 1617, 29 Juli 1632 og 16 Juni 1642, af hvilke de to første ere trykte hos Engelstoft a. St. S. 192 f., det tredie findes i GI. kgl. Sml. 3205. 4to. S. 517. 3) Ved Reskr. af 9 Juli 1661 (i Ny kgl. Sml. 1223. 4to.). Det hos Beckman a. St. S. 37 anførte Kongebrev af 25 Marts 1629 kan derimod ikke betragtes som noget P r i v i l e g i u m til Kommuni­ tetet, idet det kun gik ud paa at anbefale, at et saa stort Antal som mulig af de fra de jydske Skoler dimitterede Studenter op­ loges paa Klosteret, ligesom det ogsaa havde en blot temporær, i de daværende Krigsforhold begrundet Gyldighed. 4) 1 Resens Atlas Dan. I. 342 nævnes Studenter saavel fra Kjøbenhavn som fra Bergen og Trondhjem endnu som Privilegerede, jfr. der­ imod for den senere Tids Vedkommende Holbergs Danrn. og Norges Beskriv. S. 189.

Made with